BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Aarhus Universitet er en etableret forskningsinstitution, der bl.a. studerer klimaændringernes indvirkning på det arktiske økosystem. Dette sker ved at overvåge de grønlandske økosystemer. Overvågningen udføres af Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) programmet, som hvert år sender ca. 70 forskere i felten på tre lokaliteter i Grønland. Der bliver indsamlet mere end 2.000 forskellige variable, og alle data ligger offentligt tilgængelige i GEM-databasen (se link).
Vi søger i øjeblikket en studentermedhjælper til at arbejde på vores projektet i 2023-2024. Projektet ’Virtuel rejse i arktiske økosystemer’ er støttet af Novo Nordisk Fonden og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Frederiksborg Gymnasium & HF samt Grønlands Naturinstitut. Projektet løber til og med december 2024. Helt centralt for projektet er at udvikle undervisningsmaterialer baseret på GEM data indsamlet i Grønland i mere end 25 år. Data fra de mange års indsamlinger i felten gøres tilgængelige for gymnasieelever gennem virtuelle undervisningsforløb. Materialerne udarbejdes på dansk og oversættes til grønlandsk og skal dermed kunne anvendes i undervisningen på ungdomsuddannelserne i f.eks. biologi, geografi og NV i hele Rigsfællesskabet.
Forventet startdato og varighed
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 11 måneder med start 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.
Jobbeskrivelse
En vigtig forudsætning for arbejdet er erfaring med og kendskab til GIS. Vi forestiller os, at du er ved at uddanne dig til f.eks. geograf, landskabsarkitekt, naturforvalter, forstkandidat, ingeniør eller lignende. Du har interesse for data og kort, er hjælpsom, venlig og omhyggelig med dit arbejde. Du tager ansvar og følger dine opgaver til dørs. Udover GIS skal du have erfaring med Office-pakken. Du vil blive oplært og arbejde tæt sammen med projektdeltagerne. Vi forventer, at du kan arbejde 8-10 timer om ugen i løbet af de næste 11 måneder – og med en høj grad af fleksibilitet.
Dine opgaver
- Opdatering af kortmateriale, øvelser og datasæt til online portal
- Hjælp til færdiggørelse af 3D-model over moniteringsområder
- Videreudvikling af StoryMaps
- Udarbejdelse af tekster til undervisningsbrug
Din profil
Krav og kvalifikationer
- Studerende i geografi eller et beslægtet område
- Erfaring med ArcGIS
- Kendskab til ArcGIS StoryMaps er en fordel
- Kendskab til Tableau-grafer er en fordel, men ikke et krav
- Interesse i formidling indenfor naturvidenskab til gymnasieniveau om Arktis
- Gode skriftlige danskkundskaber
Hvem vi er
Institut for Ecoscience (ECOS) udfører anvendt- og grundforskning med fokus på natur og miljø på højeste internationale niveau. Instituttets forskning dækker marine, ferske og terrestriske økosystemer og har derudover særlige kompetencer inden for arktisk miljø og natur. Instituttet bidrager med forskningsbaseret viden til løsning af samfundsmæssige udfordringer ved rådgivning af myndigheder og gennem erhvervssamarbejde. Instituttet deltager i uddannelsen af næste generation af forskere og naturforvaltere og bidrager til den offentlige debat med relevant viden og populærfaglig formidling
Læs mere om arktisk økosystemøkologi her https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/forskningsomraader/au-bioscience-forskning-i-arktisk-oekosystemoekologi
Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder:
- Mulighed for at få kontorplads på AU, Roskilde
- Løn efter overenskomst for Aarhus Universitets studentermedhjælpere
- Vi er fleksible mht. til andet studierelevant projektarbejde, eksaminer m.v.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet.
Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Forskningskoordinator, Marie Frost Arndal, +45 61 66 77 02, email: mfa@ecos.au.dk.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=eb1709a8-5c1b-4ac6-95a3-0180e1c4f0a2
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851519