Nationalpark Skjoldungernes Land søger en kreativ og praktisk orienteret medarbejder til projektudvikling og varetagelse af opgaver inden for naturprojekter og friluftsliv. Stillingen er forankret i nationalparkens sekretariat, som til daglig har til huse på Ledreborg Gods.
Nationalpark Skjoldungernes Land arbejder i disse år med en større portefølje af projekter, der har til formål at fremme natur, biodiversitet og faciliteter. De fleste projekter forudsætter medfinansiering fra private og offentlige fonde samt kommunal medfinansiering.
Projektkonsulenten skal først og fremmest arbejde med facilitering af friluftsliv, bl.a.:
- Projektansvarlig for implementering af det større, fondsfinansierede projekt ”Trædesten til nationalparken”, der gennemføres i flere faser i perioden 2023-2029 i et samarbejde med eksterne aktører (herunder frivillige)
- Udvikling af nye faciliteter i samarbejde med aktører i nationalparken samt rejsning af fondsmidler hertil
- Planlægning og sagsbehandling i forhold til udvikling af friluftsliv og naturprojekter
- Drift og vedligehold af faciliteter i samarbejde med kommuner, organisationer og frivillige
For stillingen gælder, at der foruden de oplistede arbejdsopgaver skal løses forskellige og mangeartede opgaver i hverdagen i sekretariatet.
Forventninger til dig
- Du drømmer om at blive en del af det hold, som skal videreudvikle Nationalpark Skjoldungernes Land
- Du har en lang eller mellemlang naturvidenskabelig uddannelse bag dig
- Du kommer med nogle års erhvervserfaring, herunder erfaring i projektledelse, fundrasing og udarbejdelse af ansøgninger om myndighedstilladelser
- Du er stærk i at samarbejde med private lodsejere og frivillige
- Du er netværksskabende og har lyst til at arbejde i et krydsfelt med mange forskellige fagligheder og interesser
- Du er dynamisk og åbensindet
- Og ikke mindst har du praktisk sans og kan bevise at du får tingene til at ske
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.
Om os
Nationalpark Skjoldungernes Land ved Lejre/Roskilde/Frederikssund er Danmarks fjerde nationalpark og den første på Sjælland. Nationalparken startede efter en planlægningsperiode sit aktive virke den 1. april 2017.
På www.nationalparkskjoldungernesland.dk kan du finde meget mere information om nationalparken og læse nationalparkplanen, der indeholder konkrete handlinger og mål for arbejdet med natur, kulturhistorie, friluftsliv, formidling og erhverv.
Yderligere oplysninger
Konkrete spørgsmål kan rettes til nationalparkchef Anders Bülow på e-mail: npskjold@danmarksnationalparker.dk.
Ansøgning
Ansøgning, CV og oplysninger skal være modtaget senest den 10. november 2025 kl. 12.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nationalpark Skjoldungernes Land, Ledreborg Alle , 4320 Lejre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/15ac1803-9317-42b3-9994-8df2bb6f2f17