Politiet modtog kl. 21.32 en anmeldelse om en påvirket mand i Lejre, der skulle være i besiddelse af en pistol. Manden befandt sig på sin hjemadresse, men havde forinden været inde hos sin nabo, hvor han angiveligt havde hamret på døren med en mukkert eller økse.
Ved politiets ankomst var manden i gang med at ødelægge ting på sin egen adresse. Det lykkedes politiet at anholde manden, som blev taget med til politistationen.
Fredag morgen vil det blive vurderet, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.