Lejre er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Smedelundsgade, HolbækSpringstrup, Holbæk
Gammel Lyngvej, Køge
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Borupvej, RegstrupIndbrud i fritids-/sommerhus:
Søndervangsvej, Overby, Sjællands OddeIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Store Bøgeskovvej, Gyrstinge, RingstedUng kvinde ramt af lastbil – Næstvedvej/Bragesvej, Ringsted
Kl. 14.50 fik politiet anmeldelse om, at en 18-årig kvinde fra Ringsted var blevet væltet omkuld af en lastbil i et fodgængerfelt ved rundkørslen på Næstvedvej/Bragesvej i Ringsted. Lastbilen standsede ikke efter uheldet, men kørte videre i østlig retning ad Bragesvej, hvor den 18-årige og vidner tabte den af syne.En patrulje blev sendt til stedet, hvor den 18-årige blev afhørt til sagen. Hun var ikke umiddelbart kommet noget til, men blev kørt i ambulance til skadestuen til kontrol. Her blev det blev konstateret, at hun var sluppet heldigt fra påkørslen uden alvorlige skader.
Den 18-årige havde været på vej over fodgængerfeltet ved Bragesvej, da lastbilen kom kørende. Lastbilen holdt umiddelbart tilbage for kvinden, men satte så i gang, da hun var gået ud i fodgængerfeltet. Den 18-årige blev væltet omkuld, så hun slog sig på krop og hoved, men kom ikke ind under lastbilen. Vidner på stedet hjalp den 18-årige, men lastbilchaufføren stoppede ikke efter uheldet.
Lastbilen beskrives som en større lastbil med en anhænger, der var grøn på siden. Den kørte videre ad Bragesvej mod øst. Politiet optog rapport om uheldet og forsøger nu at finde frem til lastbilen og føreren, som skal afhøres til sagen.
Politiet er meget interesseret i at høre fra vidner, som så uheldet eller har oplysninger om lastbilen. Den 18-årige havde hørt flere biler dytte i forbindelse med hun blev ramt, så der kan være bilister, som har bemærket noget. Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Brand i villa – Mirabellevej, Kirke-Hyllinge – Lejre
Kl. 14.56 kørte politi og brandvæsen til brand i et trævilla i Kirke-Hyllinge, Lejre. Der var kraftig brand i huset, og det medførte stor røgudvikling. Der var ingen mennesker eller dyr i huset, og brandvæsnet gik i gang med slukningsarbejdet. Politiet advarede et plejehjem i nærheden om at blive indendørs med lukkede vinduer og døre, da bygningen lå i vindretningen fra branden. Beboerne i nabohuset blev evakueret, indtil branden var slukket.Brandvæsnet fik kontrol over ilden, som ikke nåede at sprede sig yderligere. Branden blev slukket, men der skete store brandskader på huset. Politiet undersøgte brandstedet, og fandt frem til at branden var startet omkring husets veranda, hvor husets beboer tidligere på dagen havde anvendt gasbrænder til at fjerne ukrudt. Branden i træhuset formodedes at være startet som følge af en glød, som havde fået fat i træværket. Ingen personer kom noget til ved branden.
Politiet sigtede husets ejer for at overtræde beredskabsloven om uforsigtighed med ild. Han kan forvente en bøde i sagen.
Tidligt torsdag morgen blussede branden op igen, da nogle gløder havde ligget og ulmet. Brandvæsnet kørte til stedet og fik efterslukket branden, men der var ikke behov for politiet på stedet.
Knallertsager – Roskilde, Køge og Lejre
Politiet færdselsafdelingen havde i går onsdag en indsats mod ulovlige knallerter i den midterste del af kredsen. Det førte til følgende sager:
Kl. 16.45 blev en 16-årig dreng fra Roskilde standset på en lille knallert, som kørte langt hurtigere end de tilladte 30 km/t. Han kom kørende ad Køgevej mod syd med en hastighed på 69 km/t. Han blev sigtet for at køre for hurtigt og gjort bekendt med, at sagen lægges op til en bøde og betinget frakendelse af førerretten til lille knallert.
Kl. 17.30 på Møllevej i Borup blev en 16-årig lokal dreng standset på en lille knallert, som betjentene mistænkte kunne køre hurtigere end tilladt. Knallerten blev målt på rullefelt til at køre 52 km/t, selvom den højst må køre 30 km/t. Også han kan forvente at blive frakendt retten til at køre lille knallert og en bøde.
Kl. 18.00 var politiet på Assendsløsevejen i Osted, Lejre hvor en 16-årig dreng fra Osted blev stoppet på en lille knallert, da han kørte på en parkeringsplads ved en skole. Knallerten kunne køre betydeligt stærkere end 30 km/t, så drengen blev sigtet for at køre på en knallert, som kunne køre mere end 43 km/t. Sagen lægges op til bøde og frakendelse af knallertkørekortet.
Kl. 20.00 kørte en patrulje til fodboldbanerne i Osted, Lejre, hvor en gruppe på 15-20 unge havde samlet sig. De var højrystede og skabte uro på stedet. Politiet traf en 15-årig dreng fra Roskilde, som kørte på en knallert, der havde monteret ulovlig forlygter og som havde et defekt horn. Det blev den 15-årige sigtet for, og kan forvente en bøde i sagen. Gruppen af unge blev bedt om at dæmpe sig eller forlade stedet.
En 16-årig dreng fra Lejre blev kort efter standset på et stisystem ved Engtoften i Osted på en knallert, som blev målt til at kunne køre 73 km/t, hvilket er langt over det tilladte. Han blev sigtet i sagen og knallerten blev beslaglagt med henblik på konfiskation, da det var anden gang den 16-årige blev sigtet for at køre på en for hurtig knallert. Han kan desuden forvente bøde og ubetinget frakendelse af førerretten til lille knallert. Ejeren af knallerten ønskede ikke sagen forelagt retten, men accepterede beslaglæggelsen.
Værgerne til de sigtede drenge blev orienteret om sagerne mod deres børn.
Musik til ulempe – Køge og Roskilde
Onsdag eftermiddag kom der flere anmeldelser om høj musik fra den nordlige del af Lovparken i Køge. Politiet lagde vejen forbi, hvor der var samlet en gruppe af unge mennesker. Patruljen hørte dog ingen høj musik, men vejledte de tilstedeværende unge om, at politiet kunne tage deres musikanlæg, hvis der blev skruet for højt op.Hen mod aften kom en anmeldelse om høj musik ved Amfiteatret i Folkeparken i Roskilde. Politiets indsatsleder havde netop passeret Folkeparken, kort før anmeldelsen kom og havde ikke hørt larm fra stedet. Naboerne var generet af høj musik, så politiet sendte en patrulje til Folkeparken for at følge op på anmeldelsen. Politiet traf en del unge mennesker samlet i parken, men hørte ingen høj musik eller larm. Senere på aftenen kom en ny anmeldelse om larm og musik fra Folkeparken. Politiets indsatsleder kørte til stedet og fik en god snak med de unge som var i parken. De blev også oplyst om, at politiet ville inddrage anlæg og soundbokse, hvis musikken ikke blev holdt på et acceptabelt niveau.
Der kom ikke nye anmeldelser om larm fra parkerne og ingen anlæg blev indbragt. Politiet fandt ingen brud på Covid-19 reglerne om forsamling i forbindelse med de tilsyn, som blev lavet i parkerne. Fra i morgen fredag d. 21. maj hæves forsamlingsforbuddet i det offentlige rum til fra 50 til100 personer.