Midt- og Vestsjællands Politi: Seneste nyt fra Lejre - torsdag den 11. marts

Profilbillede
dato

Lejre er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Mosede Strandvej, Greve
Bakkegården, Hørve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Amtstue Alle, Ringsted
Gl. Skovvej, Nørrre Jernløse, Regstrup

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen


Færdselsuheld - Østre Ringvej/Gyvelvej, Roskilde

Kl. 07.59 skete et uheld i krydset Østre Ringvej/Gyvelvej i Roskilde, da bilist kørte fra Gyvelvej ud på Østre Ringvej, hvor han havde ubetinget vigepligt. Her overså bilisten, en 19-årig mand fra Roskilde, en lille knallert som kørte ad Østre Ringvej mod nord, hvor knallerten skulle svinge ned af Gyvelvej. De to køretøjer krydsede derfor hinandens vognbaner i hver deres venstresving. Bilisten havde nedsat sigtbarhed, da han blev blændet af den lavtstående sol. Føreren af knallerten, en 50-åri mand fra Roskilde, kom ikke til skade ved sammenstødet, og der skete mindre materiel skade. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet.

Harmonikasammenstød – Hovedvejen, Øm, Lejre – Roskilde

Kl. 08.25 skete et harmonikasammenstød på Hovedvejen mod syd efter Øm nær Osted, hvor tre bilister fra Roskilde blev impliceret, da en 73-årig mand fra Roskilde bremsede op for nogle lastbiler, som skulle til og fra en byggeplads. Bilen lige bag ved den 73-årige blev ført af en 54-årig mand, der nåede at standse. Den tredje bil i rækken derimod kunne ikke nå at bremse, men fik startet et harmonikasammenstød, da den 19-årige mandlige fører påkørte den 54-åriges bil, som fortsatte videre ind i den 73-åriges bil.

Politi og ambulance kørte til Hovedvejen, hvor der var opstået kødannelse efter uheldet. Ingen personer kom noget til ved sammenstødet, men bilerne fik skader. Endnu en patrulje kørte til stedet for at regulere trafikken forbi uheldet. Bilerne blev nødflyttet ind til siden, så der igen blev fri passage for trafikken lige før kl. 09.00.

Butikstyveri – Stationscentret, Roskilde

Kl. 13.39 blev en 77-årig mand fra Roskilde tilbageholdt for butikstyveri i Føtex på Stationscentret i Roskilde, hvor han havde stjålet varer for 400 kr. Personalet bemærkede at manden gemte varer i en medbragt pose, og forlod butikken via scan-selv kassen uden at betale. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf den mistænkte 77-årige mand, som blev sigtet for at stjæle to par solbriller, en pakke strømper, to pakker sprittuscher og to pakker Toffifee chokolade. Han er erkendte tyveriet og supermarkedet fik varerne retur, så de havde derfor intet erstatningskrav. Den 77-årige kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Narkobilist – Sæbyvej, Høng – Kalundborg

Kl. 17.25 standsede politiet en 18-årig kvinde fra Slagelse i en rutinekontrol, da hun kom kørende i bil på Sæbyvej i Høng, Kalundborg. Kvinden havde aldrig erhvervet et kørekort og hun var påvirket af euforiserende stoffer, så hun blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse. Herefter blev hun løsladt og vil høre mere i sagen fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.

Spiritusuheld – Kristiansminde, Roskilde

Kl. 18.15 skete et solouheld i rundkørslen Holbækvej/Kristiansminde ved Hyrdehøj i Roskilde, da en 57-årig mand fra Sindal mistede herredømmet over bilen, som påkørte et stendige, hvor køretøjet satte sig fast. Bilisten kom kørende ad Hyrdehøj Vestvej mod nord ind rundkørslen, hvor han kørte galt. Han slap uskadt efter uheldet, men der skete skader på bilen. En patrulje kørte til stedet, hvor det viste sig, at den 57-årige var påvirket af spiritus over det tilladte. Han blev anholdt og sigtet for i spirituspåvirket tilstand at forårsage uheld og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Politiet afventer nu resultatet af blodprøven, hvorefter den sigtede vil høre mere i sagen.


Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi