BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sektion for Atmosfærisk Miljø ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (Roskilde), søger en laborant i forbindelse med arbejdet med analyser af organiske stoffer i luft og nedbør.
Forventet startdato og varighed
Der er tale om permanente stillinger med start den 15. august 2023 eller hurtigst muligt.
Jobbeskrivelse
Du skal varetage laboratoriearbejde i forbindelse med kemiske analyser inden for forsknings- og overvågningsprojekter af organiske/miljøfremmede stoffer i luft, herunder akkrediterede analyser. Hovedvægten af arbejdsopgaverne er analysearbejde af organiske forbindelser som PAH, pesticider, PFAS, VOC i luftprøver/nedbørsprøver i forbindelse med det nationale luftmoniteringsprogram. Opgaven består af ekstraktion og oprensning af prøver på sporstof-niveau, opsætning og kørsel på avanceret analyseapparatur samt beregninger af de enkelte stofgrupper. Der kan forekomme arbejde i forbindelse med uorganisk analyser, da vi arbejder på tværs af faggrupperne i sektionen. Du skal desuden deltage i de daglige funktioner i laboratoriet, i samarbejde med de øvrige laboranter i sektionen.
Stillingen kan byde på:
- udfordrende udviklingsopgaver med gode muligheder for kompetenceudvikling, medbestemmelse og indflydelse på eget arbejde,
- en uformel arbejdsform i tæt samarbejde med engagerede forskere, laboranter og teknikere,
- en arbejdsplads, hvor du er med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og fremme den grønne omstilling.
Din profil
Der forudsættes og foretrækkes en person med erfaring med analytisk organisk kemi og relevant analyseapparatur som GC-MS, TD-GC-MS, LC-MS-MS. Kendskab til akkrediterede analyser betragtes også som en fordel. Arbejdet kræver en ansvarsbevidst, selvstændig og omhyggelig medarbejder med sans for orden. Der lægges vægt på gode samarbejdsevner kombineret med evnen til samtidigt at kunne arbejde selvstændigt.
Hvem vi er
Institut for Miljøvidenskab er et tværfagligt institut under Det Tekniske Fakultet ved Aarhus Universitet. Forskningen spænder fra organisk miljøkemi, luftforurening, mikrobiologi og matematisk modellering til samfundsvidenskab, geografi, økonomi og politisk analyse inden for de miljømæssige udfordringer, som samfundet står over for. Desuden ydes forskningsbaseret rådgivning inden for disse fagområder til ministerier og andre interessenter. I øjeblikket arbejder omkring 150 ansatte og ph.d.-studerende på instituttet. Yderligere information findes på http://www.envs.au.dk.
Stillingen er i sektionen for atmosfæriske målinger. Sektionen Atmosfæriske Målinger udfører forskning, rådgivning og overvågning i relation til studier af de fysiske og kemiske processer som styrer niveau og udviklingstendens for luftkvalitet og den atmosfæriske afsætning. Sektionen varetager nationale opgaver med overvågning af luftkvalitet. Arbejdet i sektionen har fokus på betydningen for luftkvalitet, human sundhed, natur og vandmiljø samt interaktionen med klimaet.
Sektionen er akkrediteret til kemiske analyser af DANAK i henhold til ISO 17025, og kvalitetssikring af analyser er højt prioriteret. Dette indebærer høje krav til kvaliteten af analyserne. De enkelte medarbejdere, der arbejder med kemiske analyser, har således et selvstændigt ansvar for daglige kvalitetssikringsprocedurer af analysearbejdet.
Find mere information om sektionen her: https://envs.au.dk/om-instituttet/atmosfaeriske-maalinger
Hvad vi tilbyder
Instituttet tilbyder:
- et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
- et arbejdsklima, der indbyder til livlig, åben og kritisk diskussion
- et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Frederiksborgvej 399, Roskilde (Risø) og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: seniorforsker Rossana Bossi tlf.: +45 93522733 eller e-mail: rbo@envs.au.dk eller sektionsleder Lise Lotte Sørensen tlf.: +45 3018 3119 (lls@envs.au.dk)
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 15. juni 2023.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=347fee75-3906-4e6b-9000-a51ce0f29a12
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844887