Færdselsuheld

dato

Kl. 13.12 fik politiet via alarm 112 melding om, at en bilist var forulykket på Landevejen i Kirke-Sonnerup og var havnet et stykke ude på en mark nord for vejen. Ambulance- og redningspersonale var sendt til uheldsstedet.

Politiet kunne på uheldsstedet konstatere, at kun den forulykkede bilist var eneste involverede trafikant, og at redningspersonalet var i færd med at redde en kvæstet person ud fra det kraftigt beskadigede bil.

Redningsarbejdet medførte spærring af Landevejen i begge retning, så både den almindelige trafik og busruter måtte omlægges.

En mand blev reddet ud i live fra det forulykkede køretøjet og efterfølgende i en ambulance med udrykning og politieskorte kørt til undersøgelse og behandling på Rigshospitalet ud fra en mistanke om alvorlig tilskadekomst.

En bilinspektør blev tilkaldt til at foretage tekniske undersøgelse af både uheldsstedet og den forulykkede bil. Den foreløbige konklusion efter undersøgelserne var, at den mandlige fører var kørt ad Landevejen i vestlig retning og herunder havde ramt et vejtræ, så han havde mistet kontrollen over personbilen og var havnet ude på en mark.

Den kvæstede fører blev identificeret som en 41-årig mand fra Polen, men med en arbejdsmæssig tilknytning til Danmark, så politiet iværksatte via hjemlandes ambassade en underretning af hans pårørende. Han var på uheldstidspunktet kørt i en polsk registreret personbil.

Politiet fik rutinemæssigt udtaget blodprøver af den 41-årige til undersøgelse for eventuel påvirkning af alkohol og/eller narkotika under kørslen, så politiet afventer nu analyseresultaterne heraf, ligesom bilinspektørens erklæring om undersøgelserne afventes.

Kl. ca. 16.30 var den forulykkede bil fjernet fra marken, hvorefter trafikken ad Landevejen kunne normaliseres.

Den 41-årige er fortsat indlagt på Rigshospitalet, men ifølge de seneste meldinger tilsyneladende sluppet med mindre alvorlige skader end først antaget. Politiet har endnu ikke haft mulighed for at afhøre ham om kørslen og den formodede årsag til solouheldet.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi