Lejre er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Stubbekrogen, Arnøje, Store-HeddingeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Egehegnet, Nykøbing Sj.Volden, Ringsted
Bondestien, Tune
Kystvej, Solrød Strand
Frederiksborgvej, Himmelev, Roskilde
Gyvelvej, Solrød Strand
Jagtvej, Solrød Strand
Agnetevej, Jyllinge
Kløverstien, Holbæk
Kongebakken, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Vibevej, KøgeBirkevej, Snertinge
Solbakken, Greve
Tokkerupvej, Tokkerup, Lejre
Dyrlundsvej, Køge
Naurbjergvej, Kr. Skensved, Havdrup
Tungvognskontrol af roetransporter – Lolland og Falster
Tungvognscenter Øst (TCØ) foretog torsdag og fredag i sidste uge kontrol af tunge køretøjer på Lolland og Falster. Det er lige nu tid for roetransport på Sydhavsøerne, så politiets tungvognseksperter rettede fokus mod om køretøjerne var lovlige og om reglerne i øvrigt blev overholdt. Politiet havde medbragt bremseprøvestanden, som kan teste om de tunge køretøjers bremser overholder minimumskravet.Kontrollen blev begge startet fra morgenstunden og fortsatte til ud på eftermiddagen. Torsdag var der kontrol i Nakskov, hvor der blev stoppet 21 lastbiler. Heraf blev 13 af vogntogene indkaldt til syn, da køretøjerne ikke levede op til kravene. Flere kørte med for mange fjernlyslygter, havde defekte markeringslygter, manglende refleksplanke og en havde en aksel, der ikke var tilstrækkeligt fastgjort. To overtrådte godsloven, da chaufføren ikke var ansat i den virksomhed, lastbilen og tilladelsen var udstedt til.
Fredag fortsatte kontrollen i Nykøbing Falster, hvor betjentene lagde ud med en alvorlig sag, hvor et vogntogs bremser ikke kunne bremse godt nok. Køretøjet fik derfor afmonteret nummerpladerne og blev ”grounded”. Det vil sige, at den ikke måtte køre videre, før bremserne var repareret og i lovlig stand. Politiet standsede i alt 31 vogntog fredag, hvoraf 14 af dem blev kaldt til syn for diverse fejl og mangler.
Under kontrollen blev der skrevet flere sager omhandlede overlæs i forbindelse med roetransport. Her blev chaufføren sigtet og fik ikke lov at køre videre, før godsets vægt overholdt reglerne. En enkelt chauffør overholdt ikke uddannelseskravet til føreren, og en havde fejl ved kontrolapparatet.
”Kontrollen viste, at det kniber med at holde køretøjernes tekniske stand i orden. Nogle fejl kunne opdages ved en tur rundt om lastbilen. Andre skal opdages ved, at vogntoget jævnligt serviceres. Det er er område, vi vil holde øje med” siger politikommissær Henrik Fobian, der er leder af Tungvognscenter Øst hos Midt – og Vestsjællands Politi.
Tungvognscenter Øst står for tungvognskontrollen på hele Sjælland, Lollland-Falster og Bornholm.
Tyveri af GPS-udstyr fra entreprenørmaskiner – Solrød / Køge
Mandag morgen modtog politiet tre anmeldelser om tyverier af GPS-udstyr fra entreprenørmaskiner. Tyverierne var foregået i løbet af weekenden fra maskiner, der både havde stået frit tilgængeligt eller bag indhegning på byggepladser.Entreprenørmaskinerne havde stået efterladt på Naurbjergvej, Kr. Skensved, i Solrød kommune og i Køge kommune på byggepladser på Ølsemagle Kirkevej og Egedesvej. Værdien af det stjålne GPS-udstyr udgør samlet set et sekscifret beløb, og politiet vil få klarlagt, om der findes overvågning af aktiviteter på den pågældende byggepladser, hvor tyvene har haft adgang for at kunne stjæle GPS-udstyret.
Politiet vil derfor gerne i kontakt med personer, der i løbet af weekenden måtte have set usædvanlig aktivitet eller mystiske personer og køretøjer på byggepladserne de anførte steder. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagerne.
Aktion mod social dumping – Roskilde, Greve og Køge
Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog mandag formiddag sammen med Arbejdstilsynet og Skat tilsyn flere steder i en aktion mod social dumping og brug af udenlandsk arbejdskraft. I alt fem lokaliteter blev besøgt. Den ene var en byggeplads i Roskilde, hvor der blev truffet adskillige bygningsarbejdere fra Polen, som alle lovligt kunne opholde sig og arbejde i Danmark. Kontrollen fortsatte til to adresser i Greve, som er registreret med brug af udenlandsk arbejdskraft, men der blev ingen personer truffet. På en byggeplads i Greve blev truffet en del danske arbejdere og fire udenlandske, som alle havde styr på papirerne. Det sidste sted, der blev kontrolleret var en grund i Køge, hvor der var påbegyndt klargørelse til byggeri. Myndighederne fandt ingen brud på reglerne i forbindelse med kontrollen.Indsatsen i Midt- og Vestsjællands politikreds var en del af en national indsats mod social dumping på arbejdspladser, hvor udenlandsk arbejdskraft er involveret, således at overholdelse af reglerne, herunder arbejds- og opholdstilladelser for udlændinge, inden for dette område kan blive kontrolleret af relevante myndigheder.
Cyklist væltet af bildør – Køgevej, Roskilde
Kl. 07.25 skete et uheld på Køgevej ved Roskilde Station, da en bildør blev åbnet foran en cyklist, der kørte ind i døren og væltede. Bilerne holdt parkeret i højre side af vejen. Cyklisten, en 57-årig kvinde fra Roskilde, kom kørende i østlig retning mod rundkørslen ved sygehuset. Hun kørte på en cykelbane mellem vejen og parkeringspladserne. Bilisten, en 35-årig mand fra Roskilde, overså cyklisten, da han steg ud af bilen. Han åbnede døren lige idet, cyklisten passerede. Cyklisten kørte ind i bildøren og væltede.Politi og ambulance kørte til stedet, hvor kvinden blev kørt til behandling på sygehuset for lettere tilskadekomst. Politiet optog rapport i sagen, som skal belyse omstændighederne omkring uheldet.
Påvirket bilist kørte galt i solouheld – Elverhøjvej/Møllehusvej, Karise – Stevns
Kl. 11.40 skete et solouheld, da en bilist mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et levende hegn i krydset Elverhøjvej/Møllehusvej i Karise, Stevns. Politi og redning kørte til stedet. Bilisten, en 34-årig mand fra Stevns, var ikke kommet alvorligt til skade ved uheldet.Politiet mistænkte, at han kunne være påvirket under kørslen, så han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, som skal vise, om han havde indtaget ulovlige stoffer. Ved en ransagning af bilen fandt betjentene 67 gram marihuana og 10 gram amfetamin, som den 34-årige blev sigtet for at besidde. Narkoen blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Bilisten havde desuden ikke noget gyldigt kørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret.
Bilen den 34-årige kørte i var afmeldt og uden forsikring. Den havde påsat en tysk registreret nummerplade, som var meldt stjålet på Sydsjælland. Politiet undersøger nu den del af sagen, og den 34-årige vil senere høre mere, når resultatet af blodprøveanalysen kommer.
Brand i stråtækt gård – Vanddamsvej, Gøderup, Roskilde – Lejre
Kl. 13.54 kom et alarm opkald om brand i en stråtækt landejendom i Gøderup syd for Roskilde. Politi og brandvæsen til gården, hvor der var kraftig tyk røg og høje flammer fra stuehuset. Der var ingen personer hjemme da branden startede, og der var ingen dyr på ejendommen. En beboer, der kom hjem, opdagede branden og slog alarm. To beboere, som havde været i nærheden af røgen, blev tilset i ambulance, men ingen havde brug for behandling. Ejendommen ligger med god afstand til naboerne, så der var ingen andre, der havde røggener.Brandvæsnet fik kontrol over ilden, men den nåede at brede sig til to ud af tre længer på gården. Stuehuset nedbrændte helt. Omkring kl. 15.07 var branden slukket, og kun efterslukningen manglede. Politiet lavede en brandundersøgelse, som skal forsøge at afklare årsagen til, at branden opstod. Der blev ikke fundet noget mistænkeligt i de indledende undersøgelser.
Intet mistænkeligt ved bilbrand – Kongebrovej, Lejre
Kl. 19.20 kørte politi og brandvæsen til brand i en bil, der holdt i en indkørsel til en beboelse på Kongebrovej. Brandvæsnet fik hurtigt afklaret, at der var tale om brand i et kortsluttet batteri på bilen, som havde forårsaget branden. Ingen personer kom noget til og brandvæsnet fik slukket ilden, så der ikke skete skade på ejendommen. Der var derfor ikke behov for yderligere undersøgelse af branden.Forsøg på gaderøveri – Bredekildevej, Kalundborg
Kl. 22.59 fik politiet anmeldelse fra et ægtepar i 70´erne om, at de ca. 30 min før havde været udsat for et forsøg på gaderøveri på Bredekildevej i Kalundborg. Parret var på vej hjem, da de blev antastet af en ung mand, som truede dem med en pistollignende genstand og bad om penge. Parret nægtede at give manden deres værdier, men ville gå fra stedet. Kvinden blev i den forbindelse skubbet af gerningsmanden, så hun faldt, men hun kom ikke alvorligt til skade. Gerningsmanden flygtede herefter fra stedet.Han beskrives som: 15-20 år, 170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Engelsk, Iført: Mørk sweatshirt, mørke bukser, Bevæbning: En sort pistollignende genstand.
Politiet efterforsker sagen om forsøg på gaderøveri mod ægteparret. Vidner som har bemærket den beskrevne unge mand omkring Bredekildevej/Klosterparkvej mandag aften omkring kl. 22.30, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114. ¬