Klokken 17.25 kørte to bilister sammen på Elverdamsvej i Kirke-Såby, Lejre. Bilisterne, som kørte mod hinanden, ramte hinanden af uvisse årsager og mistede herredømmet over deres biler ved sammenstødet.
Den ene bilist, en 77-årig mand fra Frederikssund, rullede rundt på taget og endte i en mark. Den anden bilist, en 46-årig kvinde fra Hvalsø, kørte ud på cykelstien og standsede.
Flere ambulancer blev sendt til stedet, og to bilister samt to passagerer blev tilset. Den 77-årige mand blev kørt til tjek på sygehuset, men både han og hans kone slap uden alvorlige skader.
Vejen var spærret i omkring en time, mens politi og redning arbejdede på stedet.