Osted Bylaugs pris 2025

Osted Kombibliotek
dato

Osted Bylaug inviterer til uddeling af bylaugsprisen.

Blandt deltagerne i overrækkelse kan nævnes Lejres borgmester Tina Mandrup, Leder Lejre Bibliotek og Arkiv, Center for Kultur & Fritid Tobias Mortensen, Skoleleder Center for børn og læring Jim Kehlet, Arkitektfirmaet AART Søren Stoustrup.

Prisen gives til:

Citat: "Osted Bylaug uddeler en pris til en grundejer, en virksomhed eller en forening som har ydet en særlig indsats på deres matrikel for at forskønne Osted Sogn."

Efter en pause på nogle år, har der nu, i Osted Bylaug været afstemning om hvem der fortjener at få prisen for 2025.

Valget var ikke svært at træffe. Det blev til Osted Kombibibliotek, Langetoften 25, Osted, 4320 Lejre.

Vi var alle enige om at det nye Bibliotek er en stor gevinst for byen.

Biblioteket er ikke kun en æstetisk bygning, som falder godt ind med den gamle skole, eller bare et sted man går ind og låner bøger. Takket være det store engagement fra ledelsen Tobias Mortensen og personalet, bl.a. Anne-Sofie Krogh Jensen og Kari Haugan Engberg, er det blevet et sted hvor mange samles, arrangerer f.eks. foredrag og holder møder.

Her må personalet på biblioteket, som vi i Osted Bylaug og koordineringsgruppen i byen, arbejder tæt sammen med, have stor ros for deres engagement. Lokalerne på Osted Kombibibliotek indbyder til mange aktiviteter, som f.eks ”kreadage” for børn og voksne, foredrag og, for f.eks. Osted Idrætsforenig og Osted Bylaugs vedkommende, også møder.

Der er ligeledes stor aktivitet af skoleelever, i f.eks. skolekøkkenet som ligger i den ene ende af biblioteket, på trapperne som bruges flittigt med pc’erne eller i de små sofagrupper.

Osted Kombibibliotek er et sted som vil vokse med byen og som byen derfor vil få meget glæde af i mange år frem.

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.