Lejre er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ladegårdsparken Vest, HolbækIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Snebærvej, Ølsemagle, KøgeØrnhøjvej, Køge
Transholmsvej, Køge
Hasselhegnet, Greve
Nørregårdsvej, Allerslev, Lejre
Skovduevej, Ejby, Lille-Skensved
Strandgårdsvej, Himmelev, Roskilde
Fyrrevej, Roskilde
Gl. Tuse Næs Vej, Mårsø, Holbæk
Dønnergårds Alle, Greve
Bellisvej, Solrød Strand
Fugleparken, Karlslunde
Gyvelvej, Regstrup
Acacievej, Ringsted
Moseagervej, Solrød Strand
Damager Vænge, Greve
Vestergade, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Torvet, Kalundborg (2 gange)Fredag – lørdag:
Falsk recept på apoteket – Ølbycenter, Køge
Kl. 09.54 anmeldte personalet på et apotek, at en kvinde, der dagen før formentlig havde udgivet sig for at være læge i forbindelse med indtelefonering af receptpligtig medicin til en 26-årig kvinde, ville dukke op for at hente medicinen. En patrulje kørte til apoteket og var sammen med personalet klar til at tage imod en kvinde, der ville have medicinen udleveret. Der var tale om en 31-årig kvinde fra Køge, som med baggrund i en foreløbig efterforskning blev sigtet for at have udgivet for at være læge og dermed uden bemyndigelse til at udstede recepter til apoteket. Det nægtede kvinden sig skyldig i, men personalet havde forinden foretaget kontrol af den indgivne recept og herunder fået oplyst af den 26-åriges rigtige læge, at den omhandlede recept ikke var blevet udstedt. Den sigtede, 31-årige kvinde vil høre nærmere fra politiet, når sagen mod hende skal afgøres.Færdselsuheld – mand omkommet – Haslevvej, Ringsted
Kl. 14.08 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et alvorligt færdselsuheld, hvor en lastbil og en ”Tuk-tuk”-knallert var involveret. Lægehelikopteren var også fløjet til uheldsstedet, hvor en svært tilskadekommen mand lå på vejen. Lægepersonale måtte dog konstatere, at han havde pådraget sig så svære kvæstelser, at han var afgået ved døden som følge af påkørslen. Uheldsstedet blev afspærret, medens politiet sammen med en tilkaldt bilinspektør undersøgte uheldsstedet og de involverede køretøjer. Politiet kunne efterfølgende foreløbigt konkludere, at en 60-årig mand fra Ringsted kørte i en lastbil ad Haslevvej mod nord kort før Eskemosevej/Tolstrupvej, da føreren af ”tuk-tuk”-knallerten, der også kørte i nordlig retning på cykelstien, pludselig kørte mod venstre og ud på kørebanen. Lastbilchaufføren kunne ikke undgå påkørsel af knallerten, således at føreren blev kastet ud af ”tuk-tuk”-knallerten som følge af sammenstødet. Den afdøde knallertkører viste sig at være en 84-årig mand fra Ringsted, hvis pårørende er underrettet om sagen. Politiets undersøgelse var afsluttet kl. ca. 15.30, hvorefter vejen blev åbnet for trafik i begge retninger. Politiet skal nu sammen med en læge kigge nærmere på den 84-årige for at få afklaret, om f.eks. et ildebefindende kunne være medvirkende årsag til den 84-åriges ændring i færdselsretningen inden sammenstødet med lastbilen.Færdselsuheld – Knabstrupvej / Knabstrup Møllebakke / Skovvejen, Mørkøv – Holbæk
Kl. 17.32 rykkede politiet og ambulancepersonale ud til et færdselsuheld, hvor to bilister var stødt sammen. Ingen var kommet til skade ved uheldet, der skete, da en 19-årig kvinde fra Regstrup i en personbil kørte ad Knabstrupvej mod nord frem til krydset ved Skovvejen, hvor hun havde ubetinget vigepligt. Under krydsning af Skovvejen for at fortsætte videre ad Knabstrup Møllebakke stødte hun i det vestgående spor på Skovvejen sammen med en 21-årig mand fra Kalundborg kørende i en personbil. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, men der skete dog skade på de to implicerede personbiler. Politiet optog rapport om uheldet, da den 19-årige kvindelige bilist mistænkes for at have overtrådt færdselsloven i forbindelse med uheldet.Varetægtsfængsling – Besiddelse af narkotika til videresalg – Kalundborg
Kl. 20.19 slog politiet til mod en restauration i den centrale del af Kalundborg, efter at politiet havde modtaget flere tip og oplysninger om, at personer på stedet kunne være i besiddelse af narkotika og måske handle hermed. Ved aktionen fik politiet kontakt til en 55-årig kvinde fra Kalundborg, som ganske rigtigt var i besiddelse af kokain i pølsemandsposer. Hun blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af kokainen. Ved den fortsatte efterforskning i sagen bragte anholdelsen af den 55-årige politiet på sporet af en privat adresse i Kalundborg, hvor en 47-årig kvinde fra Kalundborg opholdt sig. Ved ransagning af adressen fandt politiet flere pølsemandsposer med kokain, så politiet i alt havde fundet ca. 60 pølsemandsposer med en mindre mængde narkotika i hver. Endvidere fandt politiet også penge, digitalvægte, tomme pølsemandsposer samt en opgørelse, der ifølge politiets mistankegrundlag lignede et narkoregnskab. Den 47-årige kvinde blev derfor også anholdt og sigtet for ulovlig besiddelse af narkotika. Begge kvinder overnattede i et arresthus og blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør som sigtede for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af narkotika med henblik på videresalg til andre. Begge kvinder blev varetægtsfængslet foreløbigt til den 27. oktober 2020 i et retsmøde, der blev afholdt for lukkede døre.Mange unge sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbud – Industrivej, Roskilde
Se pressemeddelelse udsendt lørdag formiddag, efter at 180 personer var blevet sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet i forbindelse med sammenstimlen på et større parkeringsareal som optakt til muligt kap- og væddeløbskørsel i området.Eksplosioner ved privat adresse / våbenlovgivningen – Mullerupvej, Mullerup, Slagelse – Kalundborg
Kl. 05.56 blev politiet alarmeret om, at der ved en privat adresse var sket et par eksplosioner, og at en person var kommet til skade som følge heraf. En ambulance kørte til stedet sammen med politiet, der traf en lettere kvæstet, 46-årig mand fra Slagelse, der blev kørt på skadestuen til fornøden behandling for kvæstelser i benene formentlig på grund af fragmenter fra eksplosionerne. På stedet var også en 33-årig kvinde fra Kalundborg kommune, men hun var uskadt. Der var omfattende ødelæggelser efter de to eksplosioner, som politiets efterforskere fik hjælp til at undersøge nærmere fra både kriminalteknikere, forsvarets sprængstofeksperter og sprængstofhundepatruljer. Mullerupvej blev afspærret i forbindelse med politiets undersøgelser, hvorunder politiet fandt to ulovlige skydevåben med tilhørende ammunition på de forurettedes bopæl. Derfor blev både den tilskadekomne mand og kvinden anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. Kvinden blev lørdag eftermiddag fremstillet sammen med manden in absentia i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde som sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ulovlig våbenbesiddelse.Manden var fortsat under hospitalsbehandling og kunne derfor ikke møde op i retten, der bestemte, at kvinden skulle løslades, mens manden blev fængslet. Efter afsluttet hospitalsbehandling lørdag blev den 46-årige mand anbragt i et arresthus, indtil han søndag var i stand til at møde op til et nyt grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Retsmødet, der blev behandlet for lukkede døre, endte med, at han blev varetægtsfængslet foreløbigt til den 27. oktober 2020 som sigtet for besiddelse af de to ulovlige skydevåben på sin bopæl.
Efterforskningen i sagen, som politiet behandler som et forsøg på manddrab, gav indledningsvist politiet oplysninger om, at to mørkklædte mænd i en formentlig sølvgrå personbil af mærket Peugeot 406 var flygtet fra Mullerup kort efter, at to håndgranater var blevet bragt til sprængning ved den 46-åriges bopæl.
Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne i kontakt med personer, der enten har gjort observationer i Mullerup-området meget tidligt lørdag morgen, eller som måske i dagene før angrebet på den 46-åriges bopæl har set fremmede køretøjer, herunder den efterlyste, formentlig sølvgrå Peugeot 406, i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Lørdag – søndag:
Brandundersøgelse – Hedevej, Asnæs – Odsherred
Kl. 12.16 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i et sommerhus. En person havde indåndet noget røg, så en ambulance var også sendt til stedet. Brandvæsnet havde inden politiets ankomst fået slukket en mindre brand i soveværelset, som havde sodskader på væggene og på gulvet. En 60-årig kvinde blev tilset af ambulancepersonalet, som vurderede, at kvinden ikke havde behov for yderligere behandling. Politiet kunne konstatere, at branden var opstået i nærheden af en elradiator i soveværelse, hvor der også var en bunke vasketøj i nærheden. Den nærmere brandårsag skal undersøges nærmere, herunder om varme fra elradiatoren kan have antændt dele af vasketøjet.Tyveri af blandingsbatteri udviklede sig – Vestre Hedevej, Roskilde
Kl. 14.45 anmeldte en 41-årig mandlig ansat på genbrugspladsen, at han havde bemærket en mand stjæle et blandingsbatteri, som manden havde lagt i en trailer tilkoblet den bil, han kørte i. Medarbejderen havde konfronteret manden, der sad i sin bil, med tyveriet, som manden ikke kendte noget til. Derefter tog medarbejderen blandingsbatteriet og stillede sig foran mandens bil for at forhindre ham i at køre fra stedet, men manden accelererede mod medarbejderen, som blev nødt til at flytte sig for at undgå påkørsel, inden manden i sin bil forlod genbrugspladsen. Den ansatte og øvrige vidner på stedet havde noteret sig bilens og trailerens nummerplader, så politiet kunne efterfølgende sigtet en 65-årig mand fra Vanløse for forsøg på grov vold mod den ansatte samt tyveri af blandingsbatteriet til en værdi af 150 kr. Den sigtede vil således høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelserne mod ham.Narkopåvirket skiltetyv – Hyrdehøj Alle, Roskilde
Kl. 20.30 traf politiet en 25-årig mand fra Kirke-Hyllinge, som holdt med bilen i tomgang ved Hyrdehøj Alle. Den 25-årige var påvirket af narko, og blev derfor anholdt, sigtet for narkokørsel og taget med til en blodprøveudtagelse. I bilen fandt patruljen en klump hash på 3,39 gram, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Politiet fandt desuden to skilte fra en militær skydebane, som den 25-årige ikke kunne redegøre for. Han blev derfor også sigtet for tyveri. Efter blodprøveudtagelsen blev den 25-årige løsladt, men vil senere høre mere fra politiet i sagerne.Spiritusbilist bakkede ind i parkeret bil – Vetterslev, Ringsted
Kl. 23.00 fik politiet anmeldelse om, at en mand havde bakket ud af en indkørsel, hvor han havde påkørt en parkeret bil. Vidner på stedet mistænkte føreren for at være påvirket af spiritus og ringede til politiet. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf føreren af bilen, en 40-årig mand fra Rumænien med adresse i Ringsted. Han var ikke i stand til at gennemføre en alkometertest, så han blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Politiet optog rapport i sagen, og den 40-årge vil høre mere, når resultatet af blodprøven kommer. Ingen personer kom til skade ved uheldet.14 sigtet for forsamlingsforbud – Salløvvej, Gadstrup – Roskilde
Kl. 23.43 fik politiet anmeldelse om, at mange biler var samlet til det såkaldte ”Striben” arrangement. Mange biler holdt langs Salløvvej vest for T-krydset ved Egegårdsvej i Gadstrup. Da patruljen kom frem kørte mange af bilerne fra stedet, og flere personer stak af fra stedet til fods. Betjentene anslog at der var væsentlig flere personer forsamlet uden for bilerne end de 50 personer, som forsamlingsforbuddet tillader. Det lykkes patruljen at tilbageholde 14 personer mellem 18-32 år, fra flere forskellige byer på Sjælland. De blev alle sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet og kan nu forvente en bøde i sagen. Derudover holdt tre biler parkeret på cykelstien, men der var ingen personer omkring bilerne. Politiet udstedte parkeringsafgifter til de tre ulovligt parkerede biler.Flygtede efter påkørsler – Rute 21, Grevinge – Odsherred
kl. 00.02 anmeldte 64-årig mand fra Nykøbing Sj. at han havde fået påkørt sit sidespejl af en bil, som ikke var standset efter uheldet. Ifølge den 64-årige kørte begge biler ad Rute 21 mod nord, hvor bilen bag ham havde en aggressiv kørsel og kørte tæt på den 64-åriges bil ad flere omgange. Ved Nørre-Asmindrup, hvor vejen overgår fra en til to vognbaner, begyndte bilen bagved at overhale den 64-årige. Her ramte bilen den 64-åriges sidespejl, hvorefter bilen accelererede op og kørte væk fra stedet. Den 64-årige var uskadt men rystet oven på oplevelsen.Kl. 00.05 anmeldte et ægtepar i 70´erne fra Højby Sjælland, at også de netop var blevet påkørt af en flugtbilist, da de kørte ad Rute 21 mod nord i Grevinge ved Ny Holbækvej. Manden som førte parrets bil, opdagede en bagfrakommende bil i bakspejlet, som kørte i høj fart. Bilen overhalede ægteparret, men ramte i den forbindelse parrets bil på venstre side af bagsmækken. Bilen fik skader ved hjulet, så parret ikke kunne køre videre. Ægteparret var uskadte efter påkørslen og fik et lift hjem af politiet.
En patrulje kørte til stedet, men fandt ikke frem til den flygtede bil, som politiet mistænker har været indblandet i begge påkørsler. Det var mørkt på uheldstidspunktet og derfor ikke muligt at beskrive bilen nærmere. Politiet søger vidner i sagen, som kan have set et uheld eller et bil på rute 21, som kørte hasarderet, og som muligt har skader på front eller højre side. Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Brand i bil – Parkvænget, Roskilde
Kl. 01.23 kom et alarmopkald om brand i en bil, som holdt parkeret ved Parkvænget ud for nr. 1. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor ilden i bilen havde kraftigt fat, og bilen udbrændte totalt. Brandvæsnet fik slukket ilden, men grundet vindretningen havde ilden spredt sig til en bil, der holdt tæt ved, som fik brandskader på højre side. Ingen personer kom til skade ved branden. Politiet orienterede bilens ejer om branden og undersøgte brandstedet. Det var ikke muligt at fastslå brandårsagen, der nu skal undersøges nærmere. Vidner, som har set personer eller køretøjer omkring Parkvængets parkeringsplads op til branden startede bedes ringe til politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.Søndag – mandag:
Trailer med overlæs og uforsvarlig last – Strandvejen, Køge
Kl. 11.53 standsede politiet en trailer, som var læsset med mursten over påhængsvognens sider, så der var risiko for, at murstene faldt af under kørslen. Patruljen mistænkte desuden traileren for at være læsset over det tilladte. Politiet fik vejet traileren, som viste sig at køre med overlæs 390 kg, som var svarende til en overskridelse på 52% over det tilladte. Føreren af bilen, en 50-årig mand fra Strøby, blev sigtet for den uforsvarlige kørsel, og kan nu forvente at høre mere fra politiet, når bilinspektøren har vurderet om sagen er en så væsentlig tilsidesættelse af færdselssikkerheden, at sagen skal lægge op til en betinget frakendelse.Vigepligtsuheld – Tækkemandsvej/Rørvangsvej, Holbæk
Kl. 12.42 kørte politi og to ambulancer til melding om et færdselsuheld i et T-kryds, hvor to biler var stødt sammen. En 56-årig mand fra Ugerløse kørte ad Tækkemandsvej mod Rørvangsvej, hvor han kørte frem for sin ubetingede vigepligt og stødte sammen med en 35-årig mand fra Roskilde, som kørte ad Rørvangsvej mod sydvest. Begge bilister blev tilset i ambulance, men ingen af dem var kommet alvorligt til skade. Bilerne tabte nogle vragdele som følge af uheldet, der blev fjernet af politiet, som også fik afviklet trafikken på stedet. Politiet optog rapport i sagen om vigepligtsuheldet og de to parter kan senere forvente at høre mere fra politiet.Narko og våbenbesiddelse – Hf. Maglehøj, Roskilde
Kl. 15.20 blev en patrulje sendt til en haveforening, da der var kommet en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik fra adressen. Da politiet kom frem til adressen, tog de kontakt til beboeren via en åben terrassedør. Her så betjentene at der lå noget hvidt stof på et spejl på sofabordet, og besluttede at ransage stedet. En 51-årig mand fra Roskilde blev fundet i besiddelse af 5,45 gram kokain, og havde en halskniv, som hang om hans hals. Ved ransagningen blev i alt fundet 12,73 gram kokain. Derudover fandt politiet fem ulovlige knive, fire knojern, tre kastestjerner en sabel og flere forskellige slags receptpligtig medicin, som den 51-årige ikke havde recept på.En narkohund gennemgik efterfølgende huset, men der blev ikke fundet yderligere. Den 51-årige blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på videresalg, våbenbesiddelse og overtrædelse af Lægemiddelloven. Politiet fandt også et femcifret kontantbeløb, som blev beslaglagt til sagen, da pengene kunne stamme fra narkosalg. En 28-årig mand fra Roskilde blev fundet i besiddelse af en ulovlig springkniv og 1,05 gram kokain. Begge mænd blev anholdt, mens politiet gennemgik stedet. Den 28-årige blev herefter løsladt, men vil høre mere fra politiet i sagen. Den 51-årige blev taget med til politistationen til afhøring, men blev løsladt senere på aftenen, da der ikke var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han vil få afgjort sine sager ved et senere retsmøde.
Mistænkelige forhold – Ringsted og Lejre
Søndag kl. 16.26 anmeldte en 34-årig mand fra Roskildevej i Benløse - Ringsted, at han kort forinden havde set to mænd med østeuropæisk udseende, atom havde forsøgt at komme ind hos ældre borgere i området. Begge steder var de to mænd blevet afvist i døren. Mændene medbragte et skilt, hvorpå der stod noget med døvstum. Den 34-årige fattede mistanke, og tænkte at der måske blev forsøgt at udføre et tricktyveri. En patrulje blev sendt til området, hvor de ledte efter de to udenlandske mænd, men fandt dem ikke. Politiet fik klarlagt, at de to udenlandske mænd kun havde været inde i entreen, og at der havde være tale om tiggeri.Fredag eftermiddag omkring kl. 14.15 oplevede en 84-årig kvinde fra Kirke-Hyllinge noget lignende, da to mænd ringede på hendes dør, hvor de medbragte et skilt, hvor der stod at de samlede ind til døvstumme. Den ene fik lov at låne toilettet, mens den anden forsøgte at aflede den 84-åriges opmærksomhed. Den 84-årige kvinde fattede dog mistanke og smed de to udenlandske mænd ud. Hun blev ikke frataget nogen ting i den forbindelse.
Politiet vil gerne rose borgerne for at være opmærksomme på den mistænkelige adfærd og anmelde sagerne til politiet. Andre som oplever noget lignende bedes straks ringe til politiet på tlf. 114, så politiet har bedre mulighed for at finde frem til de mistænkelige personer.
Fartsyndere kan forvente frakendelse – Køge Bugt Motorvejen, Køge, Solrød, Greve
Hele fem fartsyndere kan forvente at få frakendelse og klækkelige bøder efter færdselspolitiets patruljer søndag eftermiddag/aften foretog kontrol på Køge Bugt Motorvejen langs sydkysten, hvor den tilladte hastighed er 110 km/t.Kl. 16.00 blev en 22-årig mand fra Køge sigtet for at køre i en personbil med en hastighed på 162 km/t ad motorvejen mod syd ved Greve. Sagen lægges op til bøde og betinget frakendelse.
Kl.16.55 blev et lastbilsvogntog standset på Køge Bugt Motorvejen ved Køge, da politiet havde målt dets hastighed til hele 120 km/t, selvom lastbiler kun må køre 80 km/t på motorvejen. Lastbilen kørte desuden i 4.vognbane, hvilket ikke er tilladt ifølge færdselslovens regler om kørsel på motorvej. Føreren, en 39-årig mand fra Nykøbing Mors blev sigtet og kan forvente, at sagen lægges op til en betinget førerretsfrakendelse og en bøde.
Kl. 18.35 blev en bilist fanget på videobilens kamera, hvor han kørte hele197,8 km/t på motorvejen ved Jersie, Solrød. Bilens fører, en 27-årig mand fra Hvidovre blev sigtet og kan forvente en betinget frakendelse og en anseelig bøde i sagen.
Kl. 21.54 målte politiets videobil en 33-årig mand fra Hvidovre til at køre 161,9 km/t i en bil på motorvejen ved Solrød. Han kan forvente en betinget frakendelse og en bøde i sagen. Lige efter måtte samme patrulje på arbejde igen. Kl. 22.18 blev en endnu en Hvidovreborger, 25-årig mand, målt til at køre 171 km/t i sin bil ved Greve. Han havde ikke haft kørekort længe, så derfor kan han forventet et kørselsforbud og en bøde i sagen.
Narkokørsel – Nykøbingvej, Mørkøv – Holbæk
Kl. 01.20 sigtede og anholdt politiet en 31-årig mand fra Nykøbing Sj. for narkokørsel ad Nykøbingvej mod syd. En narkometertest viste, at han havde indtaget kokain forud for kørslen. Han var desuden frakendt førerretten i en tidligere sag om narkokørsel. Lige inden politiet standsede den 31-årige, blev der smidt en lille pose med hvidt pulver ud af bilen. Den 31-årige blev sigtet for besiddelse af 0,7 gram kokain, som han erkendte tilhørte ham. Derudover fandt politiet to ulovlige knive, som den 31-årige ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde, så han blev sigtet for at overtræde knivloven. De ulovlige effekter blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Den sigtede havde tidligere ikke afgjorte sager om kørsel i frakendelsestiden og ulovlig våbenbesiddelse, og kan forvente at få alle sine sager afgjort ved et senere retsmøde.Vidner søges til påkørt lygtemast – Odsherredvej/Fanøvej, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 04.39 fik politiet anmeldelse om, at en lygtemast i et lyskryds var blevet påkørt og lå et godt stykke fra krydset. Anmelderen havde ikke set uheldet ske, men blot konstateret den påkørte mast. Politiet kørte til stedet for at undersøge uheldet. Ingen personer eller køretøjer blev truffet på stedet, hvor patruljen kunne se blokadespor på vejbanen ved det sted, hvor lygtemasten havde stået. Der var desuden vragdele og glasskår fra en bil i krydset. El-selskabet blev orienteret om den beskadigede mast, og de sendte personale til at udbedre skaderne. Der indgik ingen anmeldelse fra nogen, som påtog sig ansvaret for den påkørte lygtemast, så politiet søger vidner i sagen.Borgere som har set uheldet, eller en bil med store skader køre i området omkring Odsherredvej i Nykøbing Sj. bedes kontakte politiet på tlf. 114.