Hold hovedet koldt i varmen

Profilbillede
dato

Varmen er over os, og det er skønt med solskin, men det kan også være farligt, hvis man ikke passer på sig selv og sine nærmeste.


I forbindelse med DMI´s varsling om hedebølge, har Den Lokale Beredskabsstab været samlet, for at udveksle erfaringer og aftale, hvordan vejrsituationen bedst håndteres.

Myndighederne følger situationen nøje og kommer her med nogle gode råd til borgerne til, hvordan vi kan passe på hinanden og undgå hedeslag.

- Husk at drikke masser af vand - især hvis du også indtager alkohol.
- Tag dig ekstra godt af børn, ældre og syge, så de ikke bliver dehydreret.
- Sørg for ikke at overanstrenge dig og hold dig afkølet. Søg skygge og medbring væske/salt til turen.

I bilen er der dejlig køligt, når motoren og airconditionanlægget kører, men så snart du slukker motoren bliver bilen hurtigt brandvarm.

- Efterlad derfor aldrig børn eller dyr i bilen, da den bliver særligt ophedet.

Med varmen kommer tørken og derfor også øget risiko for brandfare i naturen.

Vær overordentlig forsigtig med åben ild, og hav altid vand i nærheden, hvis du tænder bål/grill eller bruger ukrudtsbrænder. Blot en lille glød kan antænde tørt græs og kvas.

www.brandfare.dk kan du finde flere gode råd om, hvordan du undgå naturbrand, se brandfareindekset i hele landet og finde links til din kommune i forhold til afbrændingsforbud.

Denne pressemeddelelse er udsendt på vegne af myndighederne i den Lokale Beredskabsstab (LBS):
Midt- og Vestsjællands Politi
Beredskabsstyrelsen
Region Sjælland
Roskilde Brandvæsen
Lejre Brandvæsen
Vestsjællands Brandvæsen
Beredskab 4K
Brand og Redning Køge
Midt- og Sydsjællands Brand og Redning
Hjemmeværnet

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi