Af: Jan Adeltoft
Debatten blandt politikerne omkring Store Bededag viser, at et større flertal ikke ønsker den Schweiziske model med borgerafstemninger om vigtige beslutninger, men udstiller magtfuldkommenhed blandt flertallet af folketingets politikere.
Disse politikerne er ofte tidligere kommunal politiker og er alle skolet i en politisk forening, som kun har under 4% af den danske befolkning som medlemmer. Det er altså dem, som bestemmer over 97% af befolkningen.
Denne skoling må være forklaringen på at ærlighed, retfærdighed og demokrati ikke opfattes ens hos borgere og politikere. Gad vide om alle politikerne gennem årene bliver magtfuldkomne og ikke opfatter sig som borgernes talerør?
Er valgløfter fra vores politikere blot tom luft, som ikke holder i det indspiste politiske miljø?
Hvad f.eks. med vores søde Lejre borgmester Tina Mandrup fra Venstre, som ved kommunevalget for 15 måneder siden, blev valgt på, at indføre lokalt borgerdemokrati og vejledende afstemninger, etablere seniorboliger samt drage borgerne meget mere ind i beslutningsprocesserne.
I min naivitet troede jeg på nye vinde, men desværre oplever jeg en fortsættelse af den tidligere kommunalbestyrelses magtfuldkommenhed.
Lad mig blot nævne et par sager her for Lejre By, men se alle info på www.lejreby.dk:
- Omkring seniorboliger er der intet sket, alle er tavse som graven, rygtet går på max. 12 seniorboliger, hvor det burde være 50-75 boliger
- Trafikproblemet i Bygaden ”løst”, uden borgerinddragelse, med steler, og en bette forhøjning, hvor et 30 km påbudsskilt kunne have løst det, nej fortsat OK til 50 km/t.
- Skolestien på Degnejorden er sikkerhedsmæssigt blevet forringet og de små skolebørn har nu ubetinget vigepligt overfor krydsene bakkende skaldlastbiler, normalt er det bilerne der har vigepligt. En vedtaget beslutning uden borgerinddragelse.
- Hegnsholt forpagteraftalen, tabt på gulvet, pga. den manglende føling for borgernes interesse for økologi og Hegnsholt.
Således kan jeg blive ved. Men al dette er blot en refleksion på, at vi kan vente til næste valg og vælge nogle andre politikere, men da de alle er skolet gennem partiforeningerne, kan jeg desværre frygte, at der ikke er nogen forskel – måske hvis politikerne gik ind for den Schweiziske model, men så har de jo ikke magten.
Tina Mandrup har trods alt 2,5 år til at rette op på sine valgløfter, inden næste kommunalvalg, men vi holder øje.
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.
