Bliv afdelingsleder for Klima & Bæredygtig Udvikling i Lejre Kommune

dato

Vil du stå i spidsen for et af kommunens vigtigste udviklingsområder?

Brænder du for klima, grøn omstilling og lokal udvikling – og har du lyst til at lede et fagligt dygtigt og engageret team? Så er du måske vores nye afdelingsleder i Klima & Bæredygtig Udvikling.

Om stillingen

Vi søger en afdelingsleder, der kan tage det faglige og personalemæssige ansvar for vores klima- og bæredygtighedsteam på syv medarbejdere. Teamet arbejder bredt med klimaplanen, lokal grøn omstilling, grøn Trepart samt tværgående udviklingsopgaver på tværs af kommunen.

Som afdelingsleder får du en central rolle i at videreudvikle kommunens klimaindsats og arbejdet med den grønne Trepart – både strategisk og operationelt. Du bliver en del af et lederteam, hvor tillid og åben dialog er fundamentet for vores samarbejde.

Dine vigtigste opgaver

  • Skabe resultater bl.a. gennem ledelse og faglig sparring af syv medarbejdere
  • At sikre retning, sammenhæng og prioritering i afdelingens arbejde
  • Udvikle stærke tværgående samarbejder på tværs af centre og fagligheder
  • Politisk betjening af høj kvalitet, herunder sagsfremstillinger, mødeforberedelse og beslutningsoplæg
  • Videreudvikling og implementering af kommunens klimaplan samt samarbejdet i Klimaalliancen, herunder hvordan vi som kommune bliver klimaneutral
  • Udvikling af den lokale grønne Trepart og inddragelsesprocesser i lokalsamfundet
  • Skabe gode rammer for trivsel, engagement og faglig udvikling i teamet
  • Understøtte både strategiske og driftsnære indsatser med blik for helheder

Vi leder efter dig, der…

  • Har solid erfaring med kommunalt klimaarbejde, klimaplaner og Klimaalliancen
  • Har ledelseserfaring eller stærk motivation for at gå ind i ledelse og medledelse
  • Har erfaring med sekretariatsbetjening af en lokal grøn trepart samt omlægning i en landkommune, hvor samarbejder med landbrug, lodsejere, erhverv og civilsamfund er afgørende
  • Er stærk i politisk betjening, skriftlig formidling og klar mundtlig kommunikation
  • Kan faciliterer workshops f.eks. med politikere eller borgergrupper
  • Trives i tværgående samarbejde og komplekse interessentrelationer
  • Har veludviklede strategiske kompetencer
  • Er nysgerrig, lyttende og god til at skabe følgeskab
  • Bidrager med nærvær, godt humør og en samarbejdende tilgang

Som leder er du…

  • Åben, lyttende og anerkendende
  • Skaber og understøtter engagement
  • Tydelig og tillidsfuld – du er både handlekraftig og menneskelig
  • Samarbejdsorienteret både internt og eksternt
  • Autentisk, tilgængelig og let at arbejde sammen med
  • Udlever kommunens værdier i praksis

Vi tilbyder

  • En meningsfuld og strategisk vigtig stilling centralt i kommunens grønne omstilling
  • Et fagligt stærkt og engageret team
  • Et lederfællesskab med fokus på medledelse, sparring og videndeling
  • En arbejdsplads med ambitioner, humor og højt til loftet
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Om os

Du bliver en del af Afdelingen for Klima & Bæredygtig Udvikling, som hører under Center for Teknik & Miljø. Vi er en ny afdeling med syv medarbejdere, forskellige fagligheder og et stærkt professionelt fællesskab. Vi har ansvaret for kommunens CO₂-reducerende indsatser og spiller en central rolle i kommunens arbejde med den grønne Trepart.

Vi arbejder i en kommune med store ambitioner, en stærk udviklingsdagsorden og en kernefortælling samlet i visionen ”Vores Sted”. Her er kulturen uformel, arbejdet alsidigt – og vi hjælper hinanden, når det gælder.

Løn og ansættelse

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling som chefkonsulent. Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentlig, og uden øverste arbejdstid.

 

Arbejdssted: Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre.

Ansøgning

Send din ansøgning senest 29. juni 2026. 

Vi holder 1. samtale onsdag den 1. juli, og 2. samtale torsdag den 2. juli.

 

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Lejrevej, 4320 Lejre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e8d9c7bc-614d-4f7b-abc8-b0c1f870e6fa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler