Politiet blev klokken 15.10 tilkaldt til Stationscenteret i Roskilde, hvor to 15-årige drenge blev taget for butikstyveri. Den ene dreng er fra Jylland, mens den anden er fra Lejre-området.
Tyveriet omfattede alkohol, kanelgifler, chips og en deodorant, og begge drenge erkendte tyveriet. Drengenes familier samt de sociale myndigheder blev underrettet om hændelsen.
Den 15-årige dreng fra Lejre-området blev yderligere sigtet for overtrædelse af knivloven, da en kniv blev fundet i hans baglomme. Han blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af en generel aggressiv attitude over for politipersonalet.