Underviser til VVS-energiuddannelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at dele din erfaring og viden med den næste generation af VVS-elever, og har du lyst til at undervise unge på VVS-energiuddannelsen på Roskilde Tekniske Skole? Ser du dig selv i et team af dygtige kolleger, der samarbejder om undervisningen for, at eleverne skal få den bedst mulige uddannelse?

Vi er på udkig efter en kompetent medarbejder med undervisningserfaring, der vil gennemføre undervisning, hvor det teoretiske og praktiske indhold bindes sammen.

Du brænder naturligvis for dit fagområde og har et pædagogisk talent. Du er underviseren, som eleverne oplever som en faglig rollemodel. Høj faglighed gør det ikke alene, for en stor del af jobbet som underviser handler om relationer og dannelse. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker.

Kompetencer

Du har lyst til at arbejde med de unge og give din faglighed videre til næste generation. Din energi og dit faglige engagement gør dig til en rollemodel for eleverne, og du inspirerer dem til at yde deres bedste. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du tør afprøve nye ideer og metoder. Du har naturlig autoritet og kan skabe respekt, men har samtidig en empatisk og tålmodig tilgang til elevernes udfordringer.

Du skal sammen med et stærkt team af dygtige og dedikerede kolleger skabe virkelighedsnær undervisning med udgangspunkt i elevernes evner og lyst til at lære.

Vi forventer, at du:

  • har et af VVS-energiuddannelsens fire specialer, og måske er installatør
  • har en bred praktisk og teoretisk viden i faget og relevant erhvervserfaring
  • er villig til at efteruddanne dig både fagligt og pædagogisk
  • har undervisningserfaring og dybt kendskab til et eller flere af uddannelsens certifikater
  • er fagligt og personligt velfunderet, ambitiøs og besidder et stort overblik.


Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Skatteministeriet og LC.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Kirsten Bach på e-mail kb@rts.dk eller telefon +4522686780.

Stillingen ønskes besat 01-10-2023 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den  25-08-2023.

Stillingen kan kun søges via skolens karriereside.

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2944 årselever. Vi har 427 medarbejdere og en omsætning på 349 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Tekniske Skole, Pulsen 2, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rts.career.emply.com/ad/underviser-til-vvs-energiuddannelsen/eloatt/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888249

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet