BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Tjørnegårdskolen har vi typisk mellem 5-9 elever i hver specialklasse. Interessen for at arbejde emneorienteret med fagene integreret er en stor del af den fælles forberedelse i specialklasserne. Derfor er det vigtigt, at du vil og kan arbejde tværfagligt. Vi vægter et fokus på elevernes kompetencer højt, og du skal være god til at differentiere i fagene/undervisningen. Forældresamarbejdet er vigtigt, og derfor skal du have lyst til et tæt, nærværende og hyppigt samarbejde.
Har du specialpædagogisk X-faktor, er du glad for teamsamarbejde, og har du talent for at være en ud af to voksne i undervisningslokalet? Så vil vi se frem til din ansøgning.
Vi forventer, at du:
- Kan undervise i 2-3 af fagene dansk, matematik, engelsk, håndværk og design og idræt.
- Er læreruddannet og har erfaring fra det specialpædagogiske område, gerne erfaring med specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
- Er tydelig, struktureret, initiativrig og psykisk robust
- Er stabil og har en god arbejdsmoral også i teamsamarbejde
- At du kan arbejde ud fra en anerkendende og positiv tilgang til elever, kollegaer og forældre
- At du gerne vil forældresamarbejdet, som kræver en tydelig og tæt kommunikation.
- At du kan tage imod råd og vejledning fra PPR, kollegaer og ledelse
Du kan forvente:
- At arbejde med kollegaer i specialklasserne på Tjørnegårdskolen, som er fagligt dygtige og ved, hvad de har med at gøre.
- Hjælpsomme og omsorgsfulde kollegaer.
- Et skema med timer i udskolingen
- Tværfagligt samarbejde i forpligtende team.
- Ugentligt teammøde med pædagoger og lærere
- Vejledning og sparring fra talehørekonsulent, skolekonsulent, ergoterapeut og psykolog samt ledelse.
Tjørnegårdskolens grundholdning er, at læring og udvikling bedst sker i fællesskaber, i gode anerkendende relationer og i en positiv stemning.
Tjørnegårdskolen er beliggende i Roskilde Vest. Skoledistriktet er kendetegnet ved et stort socialt boligbyggeri, store villakvarterer og en dejlig natur.
Specialklasserækken er Roskilde Kommunes tilbud til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder.
Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse. Stillingen er på 37 timer.
Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 26.6.2023, kl. 12 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29.06.2023
Spørgsmål til ansøgningen kan rettes til afdelingsleder for specialklasserne Brian Naver på telefon: 3084 1181.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=afaaec06)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Tjørnegårdskolen, Hyrdehøj, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=afaaec06&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853142