BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi ved at du er eftertragtet, og derfor vil vi gerne have mulighed for at forklare dig, hvorfor vi ønsker at du skal vælge at arbejde hos os, i den alsidige psykiatri på Ø2.
Vi mangler nemlig dig, der vil være vores oversygeplejerskes tætte sparringspartner i hverdagen - og vores!
Vi ønsker dig, som kan se de mange muligheder Ø2 rummer, for at hjælpe vores patienter igennem en vanskelig tid. Som kan se styrkerne og mulighederne i en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af blandt andet sygeplejersker, SSA’er, pædagoger, ergoterapeut, fysioterapeuter, Peers mv.
Vi vil tage imod dig med åbne arme. Vi er en rummelig, velfungerende og hjælpsom personalegruppe, der alle arbejder for og med patienterne - og hinanden.
Med vores brede faglighed ønsker vi at støtte og hjælpe dig bedst muligt i dit virke som vores ledende overlæge, således at du har en fyldestgørende og bred viden, at træffe dine beslutninger udfra.
Vi ønsker jo netop dig, som tør at tage beslutninger og følge dem til dørs - selvfølgelig vel vidende at du har både ledelse og medarbejdere bag dig.
Med håbet om, at du er blevet nysgerrig på, hvad vi kan tilbyde dig her hos os.
Vores overlæge i afsnitsledelsen har efter flere års ansættelse valgt at gå på pension. Derfor søger vi en ny overlæge til afsnitsledelsen. Stillingen er på 37 timer om ugen med tilknyttet vagtfunktion.
Afsnit Ø2 er et forskningsaktivt psykiatrisk, integreret sengeafsnit, som er en del af et bredt fagligt miljø på et Universitetssygehus.
Her prioriterer vi arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer, og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage til det samarbejde.
Uddannelsesforpligtelsen er høj og samtidigt udviklende.
Bredt patientbillede
Sengeafsnit Ø2 modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år. Vi har plads til i alt 28 patienter fordelt på to etager i et integreret afsnit og behandler blandt andet patienter med psykiatriske lidelser som skizofreni og andre psykoser, svære depressioner og bipolare sygdomme samt svære personlighedsforstyrrelser.
Indlæggelsesforløbene strækker sig over ca. 3 uger og afløses ofte af ambulante forløb i Distriktspsykiatrien hvor der arbejdes efter FACT-model.
Den lægelige bemanding består af 1 overlæge udover dig, yngre læger på forskellige trin af deres uddannelse og som del af deres sidefag, samt specialpsykolog under uddannelse.
Afsnitsledelsen består af 1 ledende overlæge og 1 oversygeplejerske og refererer til Afdelingsledelsen.
Hvad ønsker vi af dig
- At du er en engageret og fleksibel speciallæge i psykiatri med bred klinisk erfaring
- At du har gode samarbejdsevner
- At du har lyst til at indgå i den fortsatte udvikling af afsnittet bl.a. via erfaring med eller interesse for kvalitetsudvikling
- At du opfylder Sundhedsstyrelsens 7 kvalifikationskrav svarende til de 7 lægeroller
- At du indgår i undervisning af lægestuderende, læger under uddannelse samt uddannelse og supervision af andre faggrupper på lige fod med de øvrige speciallæger.
Vi kan tilbyde dig
- Et afsnit præget af en personalegruppe som vægter faglig udvikling højt
- Et godt kollegialt og lægefagligt samarbejde
- Supervision
- Gode muligheder for efteruddannelse og forskning
- Årlig personaletræning for eget afsnit
- At dialog, formidling af informationer, processer og beslutninger vægtes højt
- Vi sætter pris på ”Den gode tone” og ”Den gode ånd”.
Lidt om din kommende arbejdsplads
Afsnit Ø2 i Roskilde er en del af Psykiatrien Øst, Region Sjælland.
Psykiatrien Øst har i alt 82 senge, heraf har Psykiatrisk Akut Modtagelse 8 åbne senge og en skærmet enhed med 4 senge i Roskilde.
Der findes bla. Distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, Distriktspsykiatri for Ældre, 2 psykiatriske klinikker, der behandler ikke-psykotiske tilstande, hertil kommer Klinik for Selvmordsforebyggelse.
Vi har Regionsfunktioner for bl.a. angst, personlighedsforstyrrelse, udviklingsforstyrrelser, skizofreni og andre psykoser.
Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser og debuterende psykoser (OPUS) samt Recovery. Forskningen foregårbåde lokalt i Foksningshus Øst i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed.
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.
Der er i alt ansat ca. 25 speciallæger i Psykiatrien Øst, og vi gør meget både for den faglige udvikling og på det kollegiale område.
Stillingen er tilknyttet overlæge-beredskabsvagt, hvor du som overlæge vil indgå med rådighed fra bolig til sparring for de yngre læger. Udover beredskabsfunktionen indeholder ordningen også delvagt i tidsrummet kl. 9.00-15.00 i weekender og på helligdage ved geografien i Roskilde.
Der er gode og hurtige trafikale forbindelser til Roskilde fra f.eks. København.
Sammenhæng og perspektiv for patienten
Du skal være med til at skabe sammenhæng i patientforløb og være en aktiv medspiller i indsatsen for nedbringelse af tvang i psykiatrien samt arbejde med Safewards og Second opinion.
Du skal kunne bidrage til udredning, psykiatrisk testning og medicinsk behandling, og for vores yngre læger deltage i klinisk struktureret observation.
Patienterne møder et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus. Aktiviteter og psykoedukation er en del af behandlingsplanen. Dine handlinger sker på basis af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn - ikke ud fra firkantede regler.
Vi arbejder med udviklingen af en Recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. Det er en psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling og medarbejderne gerne vil arbejde.
Vi er sammen om aktiviteter. Det daglige morgenmøde er vores omdrejningspunkt. Her planlægger vi dagens aktiviteter sammen med hinanden og sammen med patienterne, vi drøfter fælles anliggender og giver informationer. Patientaktiviteterne kan bestå af motion, kreative aktiviteter, psykoedukation eller social miljøterapi. Det kan også foregå udendørs.
Har du behov for flere oplysninger?
Kontakt Cheflæge Nicolas Hansen
Mail: nicolh@regionsjaelland.dk
Mobil: 93568534
eller Overspl. Trine Schou på tlf. 24764074
Du kan læse mere om Psykiatrien Øst på www.regionsjaelland.dk/Psykiatri/behandlingssteder/Roskilde.
Du vil blive ansat efter overenskomsten indgået mellem Region Sjælland og FAS.
Vi indhenter straffeattest ved alle nyansættelser.
Samtaler vil blive afholdt løbende
Ansøgningen skal indeholde:
Ansøgning med oplysning om cpr.nr., eksamensår og resultat, tidligere ansættelse og bør desuden indeholde oplysninger vedrørende opnåede kompetencer i relation til de 7 kvalifikationer, som kræves af ansøgere til overlæge stillinger, jfr. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62 af 25. juli 2005.
Ansøger skal have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået
speciallægeanerkendelse.
Dispensation fra ovennævnte 5-årsregel kan i særlige tilfælde gives. Psykiatriledelsens dispensation er en betingelse for ansættelse.
Besøg os
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg eller du kan ringe og høre nærmere.
Du vil blive ansat efter overenskomsten indgået mellem Region Sjælland og FAS.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35211&linkref=15967&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839887