Studiejob hos Roskilde Kommune med fokus på ikke-foreningsvante børn og unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre ikke-foreningsvante og udsatte børn og unge et fodfæste i foreningslivet? Så er studenterjobbet hos Kultur, Bibliotek & Idræt, Roskilde Kommune måske noget for dig?

Baggrunden for stillingen
Roskilde Kommune har i mange år arbejdet med at hjælpe ikke-foreningsvante og udsatte børn og unge ind i de dannende og udviklende foreningsfællesskaber. Dette arbejde foregår blandt andet via Fritidspasordningen Like My Life, hvor der ydes kontingenttilskud og tilskud til ture og stævner.

I indsatsen indgår et stort netværk til blandt andet skoler, sundhedsplejen, socialrådgivere, civilsamfundsaktører, den boligsociale helhedsplan og ikke mindst til hele foreningslivet i Roskilde Kommune.

Der er generelt et øget fokus på området omkring ikke-foreningsvante børn og unge. Derfor er der igangsat en række initiativer på området, herunder indgået et samarbejde med syv Sociale Partnerskabsforeninger, der modtager midler til at fastholde ikke-foreningsvante børn og unge i foreningslivet ved hjælp af en ressourceperson.

Vi søger nu en engageret studentermedhjælp til Kultur, Bibliotek & Idræt til at hjælpe os med dette arbejde

Dine opgaver:

  • Sagsbehandling af indkomne fritidspasansøgninger, herunder kontakt til henvisere, forældre og civilsamfundsaktører.
  • Analyseopgaver i relation til fritidspas, herunder indhentning og opsamling på data til kvalificering af arbejdet med udsatte og ikke-foreningsvante børn og unge.
  • Hjælpe med planlægning og afvikling af netværksmøder og seminarer for de Sociale Partnerskabsforeninger samt andre forefaldende opgaver.
  • Du vil primært blive tilknyttet konsulenten for fritidspasordningen.

Dine kompetencer:

  • Du er studerende på en videregående uddannelse og har som minimum overstået første år af dit studie, eller har anden relevant erfaring i bagagen.
  • Du formår at arbejde selvstændigt og trives med administrativt og koordinerende arbejde.
  • Du har lyst til at gøre en forskel for børn og unge, som befinder sig i udsatte positioner.
  • Du er åben, imødekommende og stærk i at opbygge relationer og samarbejde både når det gælder internt i forvaltningen, men også eksterne samarbejdspartnere.
  • Du har forståelse for og evt. erfaring med at arbejde med frivillige og foreningslivet.
  • Du har basal forståelse for IT-programmer og kan navigere i Excel.
  • Du er tålmodig og venlig, når borgere henvender sig telefonisk eller fysisk for vejledning om fritidspas.

Derudover vil det være en fordel, hvis:

  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Du har erfaring med arbejdet med/for målgruppen af ikke-foreningsvante og udsatte børn og unge.

Om stilling og Kultur, Bibliotek & Idræt
Den ugentlige arbejdstid er på gennemsnitligt 10 timer. Arbejdet udføres primært i dagtimerne hos Kultur, Bibliotek & Idræt, Rådhuset, Rådhusbuen 1, Roskilde. Arbejdstiden aftales i dialog med konsulenten og med hensyntagen til dit studie. Der kan forekomme enkelte eftermiddags/aftenmøder, hvilket aftales løbende.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst.

Du bliver en del af Kultur, Bibliotek & Idræt der arbejder med at administrere og udvikle stærke rammer, aktiviteter, anlægs- og facilitetsudvikling og sammenhæng i og for kultur- og idrætslivet. Vi er en del af direktørområdet By, Kultur og Miljø og ud over forvaltningsenheden består Kultur, Bibliotek & Idræt af institutionerne Byens hus, Roskilde Badene, Roskilde Bibliotekerne & Borgerservice, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Kulturskole og Ramsøhallen. Samlet set er vi ca. 280 medarbejdere og skaber rammer for ca. 1000 foreninger i hele Roskilde Kommune. Vi betjener 5 udvalg: Kultur- og Idrætsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Musikbyudvalget, Elite- og Talentrådet samt Ungeudvalget.   

Vi er en arbejdsplads hvor borger og samfund er i centrum og hvor samarbejde med kolleger, høj faglighed, fælles ansvarlighed og gensidig respekt og professionalisme vægtes højt. Vi værdsætter en uformel tone, højt til loftet og et stærkt sammenhold. 

Yderligere information:
Konsulent Michael Lind Olsen, michaello@roskilde.dk, 2445 5082

Grundet sommerferie kan vi ikke besvare henvendelser i uge 29.

For henvendelser i uge 30-31, kontakt Kultur-, Bibliotek- og Idrætschef, Christian Lauersen, cula@roskilde.dk,  2484 1844

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 6. august kl. 20. Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 14. august.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=383c842a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Kultur, Bibliotek og Idræt, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=383c842a&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet