Spændende stilling som sygeplejerske i dagafsnit hos Klinik for Spiseforstyrrelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Sjælland, Center for Spiseforstyrrelser, søges sygeplejerske til en fast stilling 37 t/ugentligt til Klinik for Spiseforstyrrelser. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2023 eller hurtigst muligt. 

Center for Spiseforstyrrelser

Center for spiseforstyrrelser består af en ambulant klinik og et døgnafsnit for spiseforstyrrelser, U2. Begge afsnit er to selvstændige enheder med hver sin ledelse og med et meget tæt samarbejde.

Klinikken

Klinikken varetager den ambulante behandling rettet mod børn, unge og voksne med anorektiske og bulimiske spiseforstyrrelser, og starter nu også et behandlingstilbud for BED (binge eating disorder / tvangsoverspisning).

Vi står for behandling med såvel kortvarige som langvarige psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi.

Klinikkens personale er opdelt i to teams. Et team for voksne og et team for børn og unge. Denne stilling er knyttet til voksenteamet. Vi samarbejder kontinuerligt mellem de to teams. Der arbejdes i vid udstrækning tværfagligt med et tæt samarbejde de forskellige faggrupper imellem, som består af læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgivere og sekretærer. Der arbejdes både individuelt og i grupper.

Den primære behandlingstilgang i voksenteamet er mentaliseringsbaseret terapi (MBT). I BED-behandlingen bruges dialektisk adfærdsterapi (DAT). I børne- og ungeteamet, hvor de fleste af patienterne har anoreksi, anvendes familiebaseret terapi (FBT).

Som udgangspunkt tilbyder vi i starten et behandlingsforløb med en behandler og et gruppe-psykoedukativt forløb. Herefter tilbydes behandling efter behov i gruppe eller individuelt.

Vi arbejder tæt sammen i teamet, og der er oftest tilknyttet to behandlere, ofte en psykolog og en sygeplejerske. Sideløbende med den terapeutiske behandling er der somatisk kontrol ved sygeplejerske eller læge.

Under klinikken hører også et dagafsnit for voksne, børn og unge, hvor der arbejdes i 2 teams.

Døgnafsnittet

Døgnafsnittet U2 har 11 pladser til børn, unge og voksne, der har behov for døgnbehandling for spiseforstyrrelse i Psykiatrien i Region Sjælland.

Vi arbejder i lighed med regionens øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afsnit – ud fra en dynamisk og miljøterapeutisk tilgang.

Døgnafsnittet ligger i direkte tilknytning til de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske døgnafsnit.

I denne stilling er du primært tilknyttet voksenteamet, som samarbejder med børneteamet. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i Dagbehandlingen som består af sygeplejersker og diætist. Derudover vil der være tæt tværfagligt samarbejde med kolleger på Klinik for Spiseforstyrrelser bestående af sygeplejersker, læger, kliniske diætister, psykologer, socialrådgivere og sekretærer.

Arbejdsopgaver

  • Støttende individuelle samtaler
  • Somatisk kontrol
  • Vejledning i kost og ernæring
  • Psykoedukation til både patienter og pårørende
  • Gruppebehandling
  • Vejlede sygeplejestuderende
  • Rådgive og vejlede forældre eller samarbejdspartnere i f.t. konkrete patienter

Hvad kan vi tilbyde

  • Mulighed for indflydelse af behandlingstilbud, både i forhold til fagligt indhold og organisering.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt gode kolleger, hvor refleksion og faglig udvikling prioriteres
  • At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret tværfagligt behandlerteam
  • Fast supervision i Klinikken
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling via bl.a. undervisning og temadage
  • En arbejdsplads hvor humor og et godt fællesskab vægtes højt.
  • Fri i weekender, højtider og helligdage.

Kompetencer

  • Du er uddannet autoriseret Sygeplejerske
  • Du har psykiatrisk erfaring, gerne erfaring med spiseforstyrrelser
  • Fagligt engagement, personlig balance, robusthed og imødekommenhed
  • Evne for og erfaring i at arbejde selvstændigt samt i team
  • Erfaring i undervisning og formidling
  • Et godt somatisk fundament
  • Miljøterapeutisk erfaring
  • Gerne relevant videreuddannelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger såvel tilfredsstillende børneattest samt straffeattest til offentlig brug.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger                                                                                                                                          

Du er meget velkommen til at kontakte Ledende overlæge Susanne Vinkel Koch, 58 53 80 80, eller Chefsygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist:  22. juni 2023
Samtaler: Sidste uge af juni 2023

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35379&linkref=16995&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845757

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet