Skarp jurist til behandling af aktindsigtssager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med – eller lyst til at prøve kræfter med at løse aktindsigtssager, og har du gode kommunikative evner? Så er det måske dig vi søger. Vurderingsstyrelsen søger en medarbejder, som kan bidrage til en effektiv og stærk juridisk håndtering af aktindsigtsanmodninger.

I Vurderingsstyrelsen er vi i fuld gang med at vurdere Danmarks ca. 2,3 mio. ejendomme. Vi sikrer nye retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger samt beregner ejendomsskat. Efter 10 års pause er vi nu for alvor begyndt at sende nye ejendomsvurderinger ud med vores nye ejendomsvurderingssystem, og 2023 bliver et spændende år.

Vi har fået travlt og har brug for øget fokus på ensartet og effektiv sagsbehandling indenfor flere sagsområder, herunder også aktindsigt, og det er her du vil få en central rolle.

Om stillingen
Ansvaret for aktindsigtssager efter FVL for hele styrelsen henhører i enheden Ejendomsvurdering 1.9, men løses konkret af sagsbehandlere fra flere enheder på flere lokationer. Det er bl.a. dette samarbejde du vil indgå i.

Du er udførende sagsbehandler på aktindsigtsområdet, men vil samtidigt skulle fungere som sparringspartner for de øvrige sagsbehandlere der løser opgaver med aktindsigt. Vi arbejder løbende på at udvikle og ensarte vores praksis for behandling af aktindsigtsanmodninger, og du vil indgå som en vigtig del af dette arbejde.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • sagsbehandling af aktindsigtsager – som udgangspunkt efter FVL
  • løbende afklare faglige problemstillinger, herunder i samarbejde med faglige kontorer internt i Vurderingsstyrelsen
  • understøtte kolleger, der løser aktindsigtssager, med faglige afklaringer.
Stillingen indebærer et tæt dagligt samarbejde og sparring med de medarbejdere der sidder med aktindsigtsopgaven, og kan også omfatte sparring med styrelsens juridiske kontor, som har ansvaret for behandling af principielle og særligt komplicerede sager og problemstillinger på området.

Alt efter kompetencer og interesser vil du endvidere indgå i enhedens øvrige opgaver med klagesagsbehandling, genoptagelsessager og udtalelsessager samt generel sagsbehandling af ejendomsvurderinger.

Vi arbejder aktivt med styrket kontakt til ejendomsejere, og du vil i den anledning blive undervist i at være i direkte og god dialog med ejendomsejere – både ift. aktindsigtsanmodninger, men også ift. sager hvor ejendomsejere har ventet længe på en ejendomsvurdering.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en juridisk baggrund, fx cand.jur. eller lignende. Du kan også have en anden baggrund med erfaring indenfor juridisk sagsbehandling.

Det er en fordel hvis du har erfaring inden for aktindsigtsområdet og/eller et godt kendskab til forvaltningsretlige regler og grundsætninger. Du skal have interesse for og gerne erfaring med sagsbehandlingsprocesser samt et øje for optimering af processer.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • har gode kommunikative kompetencer – både skriftligt og mundtligt
  • har gode samarbejdsevner og er hjælpsom
  • har engagement og gåpåmod
  • trives i en hverdag med til tider mange frister og hvor tempoet kan være højt
  • bidrager til en positiv omgangstone.
Det er desuden en fordel, hvis du har viden om ejendomsvurderingsområdet, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
Ejendomsvurdering 1.9 er en ny enhed under opbygning, hvor koordinering og sagsbehandling af flere forskellige sagstyper er samlet, herunder bl.a. klager og genoptagelser. Du får mulighed for at være en aktiv part i denne opbygning, og du vil fra start opleve, at indgå i en dynamisk enhed med høj faglighed og højt til loftet. Vi lægger stor vægt på et have en uformel og tillidsfuld atmosfære med plads til grin og med fokus på fleksibilitet.

Fysisk sidder vi i et åbent kontorlandskab, så vi har gode betingelser for både at være sociale og have faglig sparring.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 15. juni 2023. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jannie Worm Eriksen på mobil 7237 3617 eller mail jannie.eriksen@vurdst.dk.

Vi forventer, at der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde. Tiltrædelse pr. 1. august 2023 eller snarest muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade, Ny Østergade 7 - 11, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169429&DepartmentId=9410&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842108

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet