BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du solid viden om sundhed i en kommunal kontekst, og kan du tænke sundhed på tværs af organisatoriske og faglige grænser? Så er det måske dig, vi leder efter!
I Roskilde Kommune vil vi skabe de bedst mulige rammer og omgivelser for borgere i alle aldre for at leve gode liv både fysisk, psykisk og socialt. Vi arbejder ambitiøst med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, ny sundhedsreform og etablering af nye sundhedsklynger og en sammenhængende indsats omkring det nære sundhedsvæsen.
Som leder for Træning og Sundhed skal du bidrage til at udforme den strategiske retning for Træning og Sundhed i et tæt samarbejde med Sundheds- og Omsorgschefen.
Træning og Sundhed består af træningsafsnittet og sundhedscentret, som samlet har ca. 100 medarbejdere ansat. Du bliver leder for lederen af træningsafsnittet, samt teamlederen i sundhedscentret. Du vil være en del af et ledelsesteamet, som går på tværs af Sundhed og Omsorg.
Gennem gode samarbejdsrelationer bliver dine hovedopgaver bl.a. at sikre, at Roskilde Kommune tænker sundhed på tværs af fagområder, så sundhed indtænkes bredt i kommunens indsatser og tilbud til borgerne og bidrager til mere lighed i sundhed. Med dit dybtgående kendskab til sundhedsområdet og den nationale dagsorden skal du desuden være med til at sikre, at vi nytænker vores sundhedsindsatser, så vi udnytter det økonomiske råderum bedst muligt og således, at vores indsatser i højere grad målrettes de borgere, der har størst behov for dem.
Derudover skal du:
- Sikre optimal ressourceudnyttelse og nytænkning i de kommunale sundhedsfremmende og forebyggende indsatser internt i Træning og Sundhed såvel som i de tværgående indsatser
- Understøtte samarbejde mellem trænings- og sundhedsområdet med særligt fokus på opgaverne knyttet til forløbsprogrammer
- Sikre gode vilkår og rammer for medarbejdertrivsel
- Være overordnet budgetansvarlig og sikre løbende økonomistyring i samarbejde med leder af træningsafsnittet.
Vi leder efter en erfaren leder, der har et bredt og indgående kendskab til sundhedsområdet, og som forstår at sætte sin viden i spil i samarbejde med ledere og medarbejdere.
Vi forventer, at du:
- Har en sundhedsfaglig uddannelse
- Har solid viden om og erfaring fra det kommunale sundheds og træningsområde
- Er en erfaren leder og har en lederuddannelse på diplomniveau eller højere eller er indstillet på at tage en sådan
- Har en anerkendende og inddragende ledelsesstil
Yderligere oplysninger
Vi afholder ansættelsessamtale den 7. og 14. juni. Mellem første og anden samtale bliver der udarbejdet en DICS profil.
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte Sundheds- og Omsorgschef Betina Arendt betinaa@roskilde.dk, eller tlf. 3084 1434
Stillingen er på 37 timer pr. uge, og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest og vi efterspørger referencer.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a619894d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Træning og Sundhed, Rådhusbuen, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a619894d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834710