Ressourcepædagog til Allerslev Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ressourcepædagog til Allerslev Skole

Drømmer du om et job på en fantastisk skole med et godt teamsamarbejde, anerkendende tilgang og højt humør?

Allerslev Skole søger en kompetent ressourcepædagog, som kan arbejde struktureret med børns strategier og mestring i inkluderende læringsfællesskaber.

Er du uddannet pædagog og har du specialpædagogiske kompetencer? Har du erfaring i arbejdet med børn med særlige behov? Kunne du tænke dig et arbejdsliv, hvor du aldrig er alene, men en hverdag hvor du løser opgaver og udfordringer i tæt samarbejde med dine gode lærer- og pædagogkolleger? Vil du også gerne have et job, hvor din personlige indsats kan være den helt afgørende forskel på, hvordan et barn oplever skoledagen?

Kan du svare ja til ovenstående - er det dig vi leder efter!

Om jobbet

Som ressourcepædagog hos os, skal du primært arbejde med børn i indskolingen. Der skal arbejdes med én-til-én relationen i større eller mindre fællesskaber, og målet er at skabe de bedst mulige betingelser for, at den enkelte elev kan indgå i læringsfællesskabet i klassen og trives i almenmiljøet.

Du vil indgå i et tværprofessionelt samarbejde med skolens pædagogiske personale, ledelse, PPR og forældre. Du bliver en del af skolens kompetencecenter med vejledere, LKT-personale og ledelse, hvor du skal være med til at udvikle og iværksætte inkluderende indsatser. Dine opgaver bliver mangfoldige og du skal kunne arbejde selvstændigt og se dig selv i følgende.

  • Du kan skabe struktur og forudsigelighed for børn med særlige behov.
  • Du vil få din daglige gang i både skole og SFO.
  • Du kan udøve sparring til kolleger.
  • Du er god til skriftlig dokumentation og udarbejdelse af handleplaner.

Om dig

Vi forventer, at du er klar til at omsætte dine kompetencer og viden til praksis og at du i mødet med børnene har en anerkendende tilgang. Du skal kunne samarbejde og engagere dig i teamsamarbejdet, for   arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder er en fælles opgave. Du skal turde tage ansvar, være tydelig og kunne bevare overblikket, og i en travl og omskiftelig hverdag, er det vigtigt, at du kan bidrage med humor, varme og fagligt engagement.

Om os

Allerslev Skole ligger i Lejre by, tæt på stationen med togforbindelse til Holbæk, Kalundborg og Roskilde. Vi er en tresporet skole med ca. 660 elever i 0.-9. klasse, 50 lærere og 25 pædagoger i SFO.

Vi vægter både faglighed og kreativitet – de er hinandens forudsætninger. Skolens værdigrundlag er, Fællesskab – Livsglæde – Nysgerrighed – Faglighed. For os betyder det, at både medarbejdere og elever skal trives og udfordres optimalt i et udviklende og inkluderende læringsfællesskab.

Du bliver en del af en arbejdsplads med hjælpsomme og fagligt dygtige kolleger med fokus på inkluderende læringsmiljøer, en god og rar omgangstone og en ledelse, som interesserer sig for dig, din arbejdsglæde og din faglige udvikling.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Annette Bønlykke på tlf. 29298246 eller afdelingsleder/leder af kompetencecenter, Pernille Dunk Becker Kirkegaard på tlf.21665268.

Du er derudover meget velkomment til at kigge forbi til en rundvisning og en uddybende snak. Du kan også læse mere på https://allerslev-skole.aula.dk/

Ansøgningsfrist d. 15. december 2023 kl. 12.00 og vi afholder samtaler mandag d. 18. december 2023 mellem kl. 14.00-18.00

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Vi glæder os meget til at høre fra dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c7524cc6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Bispegårdsvej, 4320 Lejre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950173

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet