BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lejre Kommune søger ny kollega til affaldsområdet – genopslag
Drømmer du også om en klimaneutral affaldssektor?
I Lejre kommune er det ikke bare en drøm, men et mål vi arbejder ansvarligt og vedholdende med i vores affalds- og klimaplaner. Vi skal nedbringe affaldsmængderne og genbruge, genanvende og reparere mere.
Vi søger en projektleder med stor båndbredde, da du bliver en vigtig del af tovholdergruppen i Klimaprogrammet. Ud over projektledelse og myndighedsbehandling skal du i en overgangsperiode også deltage i den daglige drift af affaldsområdet og besvare borgerhenvendelser pr. mail og telefon 1 – 2 dage om ugen.
Du skal være med til at implementere Lejre Kommunes affaldsplan og de mange spændende initiativer, der ligger i denne. Vi skal bl.a. lykkes med affaldssortering på alle de kommunale institutioner, nedbringe affaldsmængderne i samarbejde med lokale aktører, f.eks. repair-caféerne og reducere madspild.
Du er med til at fastholde det gode samarbejde med vores affaldsselskab ARGO før og efter en evt. kommende selskabsgørelse. Med selskabsgørelsen vil driftsopgaver indenfor affaldsområdet blive overført til ARGO, sammen med allerede udvalgte medarbejdere.
Planopgaven og myndighedsopgaven fortsætter med at høre under kommunen, - ligesom din ansættelse.
I Lejre kommune arbejder vi efter en ambitiøs vision ”Vores Sted” hvor borgerne har indflydelse på at skabe en grøn kommune med landsbyfællesskabet i højsædet. Også på affaldsområdet kaster ”Vores Sted” spændende opgaver af sig og giver anledning til at udvikle nye løsninger til gavn for Lejre Kommunes borgere og erhvervsdrivende.
Om stillingen
Alt efter dine kvalifikationer og interesser vil du i et vist omfang få indflydelse på egne opgaver og ansvarsområder. Sikkert er det dog, at dine arbejdsopgaver bliver:
- Projektleder på Lejre Kommunes affaldsplan 2023 – 2028 og implementering af delinitiativer i denne, bl.a. affaldssortering på alle kommunale institutioner
- Tovholder på klimaindsatser indenfor affaldsområdet
- Deltage i den daglige drift af affaldsområdet, herunder borgerkontakt og sagsbehandling i Renoweb
- Myndighedsafgørelser indenfor husholdnings- og erhvervsregulativet
- Varetage kommunens interesser i relation til affaldsselskabet ARGO før og efter en evt. selskabsgørelse.
Om os - du bliver en del af et spændende fagligt miljø
Du vil blive en del af Center for Teknik & Miljø, hvor du vil få 50 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med alt inden for planlægning, natur, miljø, byggeri, klima, erhverv, beredskab og trafik. Vi har et godt socialt miljø, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Der er kort fra beslutning til handling. Vores hverdag er præget af spændende faglige udfordringer, der er med til at udvikle os. Vi er ambitiøse og ikke bange for at gå imod strømmen. Vi skaber muligheder for, at borgerne kan udleve deres drømme – hver især og sammen.
Du vil til at starte med blive en del af Trafik og Affald, der er én af fem afdelinger i Center for Teknik & Miljø. Vi er i alt 10 medarbejdere i Trafik – fem i vejmyndighedsteamet og fem i affalds- og genbrugsteamet.
Din baggrund
Det er afgørende, at du har kendskab til og erfaring med affaldsområdet. Gerne som affaldsplanlægger fra en anden kommune.
Du skal kunne arbejde meget selvstændigt, være idérig, proaktiv og kunne se muligheder. Ofte i samskabelse med borgere. Du skal også have en pragmatisk og praktisk tilgang til arbejdet.
Du er god til at løse og afslutte opgaver i en ofte travl hverdag, hvor der skal prioriteres mellem opgaverne.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse.
- Mulighed for hjemmearbejde to til tre dage om ugen.
- En arbejdsplads i en lille kommune med store ambitioner. Se vores branding- og udviklingsstrategi på www.lejre.dk og læs også mere om ”Vores Sted”.
- En travl og spændende hverdag med faglige og personlige udfordringer og udvikling.
- En arbejdsplads, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord.
- Et godt socialt miljø med erfarne kolleger, som glæder sig til at tage imod dig.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Stillingerne er normeret til 37 timer pr. uge. Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Send os din ansøgning vedlagt CV og øvrige relevante bilag. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. september 2024.
Du kan få flere oplysninger ved at kontakte affaldsmedarbejder Pernille Holst tlf. 29 33 68 91, pehh@lejre.dk, eller afdelingsleder Henrik Bech Hjortbøl på tlf. 40 43 00 74, hehj@lejre.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096766