BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagog til Børnehuset Reden, snarest muligt
Grib muligheden for at blive en del af en børnehave, hvor det dejlige børneliv leves. Vi leger, udforsker og begejstres sammen med vores børn, så dagen fyldes med oplevelser, der skaber trivsel, glæde og udvikling – hos både børn og voksne.
Vi har et godt kollegaskab, hvor vi løfter i fælleskab, er omsorgsfulde over for hinanden og arbejder målrettet med vores høje faglige niveau. Børnehuset Reden er et skønt sted at være barn og at arbejde, et hus med et solidt fundament og mange gode traditioner! Vi har to afdelinger placeret med ca. 200 meter mellem hinanden tæt på Roskilde Station. Stillingen er i børnehaven i afdeling Reden.
Lige nu står børnehaven med en spændende opgave, som du kan blive en stor del af. En tidligere vuggestuestue skal omdannes til en børnehavegruppe. Vi glæder os til rejsen, måske du vil med?
Derfor søger vi gerne en pædagog, der både har viden og kompetencer inden for vuggestuepædagogik og børnehavepædagogik, eller vil lærer det. Vigtigst er dog, at du, som vi, er optaget af det relationelle arbejde for at skabe værdifulde dage med børnene og på sigt kan se dig selv arbejde i en børnehave.
Vi lægger vægt på nærvær og omsorg samt leg og læring, og stræber altid efter at give børnene de bedste udviklingsmuligheder. Vi har fokus på børnenes selvbestemmelse og medinddragelse, men på samme tid at være tydelige voksne – både over for børnene og os som kolleger. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle praksis, for at sikre et fortsat højt fagligt niveau samt at følge børnenes spor, hvorfor du skal være omstillingsparat. På samme tid sætter vi også en ære i at bruge de gode erfaringer, vi har fx gennem vores mange traditioner og år i huset. Det er vigtigt, du kan tage initiativer i arbejdet mht. planlægning, gennemførelse og evaluering af det pædagogiske arbejde, at du er dygtig til både at reflektere alene og sammen med dine kollegaer.
Arbejdstider vil ligge med skiftende vagter i åbningstiden, vi har personalemøder mm om aftenen, og det er vigtigt, du er mødestabil.
Du skal:
- være uddannet pædagog, med eller uden erfaring.
- være fagligt velfunderet og kunne udtrykke dig fagligt tydeligt både på skrift og i tale.
- vide, hvilken betydning dit relationelle samspil har for børnene og kollegaerne og kunne arbejde ud fra det.
- være omsorgsfuld, anerkendende og nærværende i relationen til børn, forældre og kollegaer.
- have gode samarbejdsevner i samspillet med forældre, leder og kollegaer
- kunne tage initiativer og være handlekraftig
- have let til smil og en positiv tilgang.
Afdeling Reden arbejder blandt andet ud fra følgende værdier, som du skal kunne se dig selv i: Anerkendelse, Faglighed, Inkluderende fællesskaber, udviklende udfordringer, glæde og ligeværdighed.
Afdeling Reden har (snart) tre børnehavegrupper samt en basisgruppe. I afdeling Lærken har vi tre vuggestuegrupper. Du ansættes til hele huset, men pt. med funktion i Redens børnehave. Du skal kunne navigere i et hus med åbne døre. Stillingen er på 32-37 timer pr uge med ansættelse snarest muligt.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Pædagogisk Leder Louise Højholm på tlf. 29132604 eller afdelingsleder Kirsten Falk Eiby på tlf. 46314684. Vi vil meget gerne give en rundvisning, inden du søger stillingen.
Stillingen søges via link, vedhæft CV og andre relevante bilag.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7aa873cd)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Reden, Eriksvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=7aa873cd&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841831