BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog med god flyverdragt søges
Når man er nabo til Ledreborg skov, har faste bål- og turdage og i det hele taget forsøger at bruge naturen så meget som muligt, er det vigtigt med en god flyverdragt – både for store og små. Men egentlig er det lige meget, hvad du har på – bare du har lyst til at hoppe i vandpytter, trille i græsset, gå på opdagelse i skoven og give masser af omsorg. Så er du nemlig den perfekte pædagog til Lejre Børnehus.
Om jobbet
Lejre Børnehus er en forholdsvis ny institution midt på Sjælland, tæt på skoven og i gåafstand fra Lejre Station. Vi åbnede for 2 år siden, og er på kort tid blevet en utrolig populær institution. Tilgangen er stor, og derfor har vi brug for flere dygtige pædagoger.
Vi elsker at være udenfor, få røde kinder og gode oplevelser sammen. Vi tænder bål, kigger på fugle, graver i jorden og bygger huler.
Og så er vi et hus, der løfter i flok, og vi ønsker, at dagligdagen har værdi i sig selv, og at hvert barn har betydning. Vi gør meget ud af, at det er plads til alle, og har en utrolig god kemi blandt personalet, og mindst lige så vigtigt – en rigtig god forældredialog og et stærkt samarbejde.
Vi er i gang med at skabe en masse gode traditioner, og du vil som ansat i Lejre Børnehus få rig mulighed for indflydelse, og der er masser af plads til gode ideer og nye tiltag. Udover at give børnene en god og tryg hverdag, er der i Lejre Kommune desuden afsat tid til forberedelse, så du også har tid til at planlægge hverdagen og dens aktiviteter.
Om dig
Om du er nyuddannet pædagog eller har masser af erfaring, spiller ingen rolle. For os er det vigtigst, at du brænder for at give børnene en sjov, tryg og dejlig dag.
Vi forventer, at du brænder for den tidlige indsats fra 0-6 år. At du i hverdagen hylder stjernestunderne sammen med dine kollegaer, børn og forældre. At du vil være i et hus med 12-16 gode kollegaer, bruge dem til sparring, men også bidrage til, at husets opgaver bliver løftet i fællesskab.
- Vi forventer, at du kan omsætte teori til praksis, og igennem den pædagogiske hverdag begrunde og beskrive tiltag.
- At du er mødestabil og deltager i dagligdagen og i personalesamarbejdet
- At du har et glimt i øjet, og formår at skabe et læringsmiljø, hvor alle børn får mulighed for at udvikle sig og lære
- Hvis du har et særligt kompetenceområde eller noget særligt, som du brænder for, så hører vi gerne om det, og understøtter dig i det.
Om os
Lejre Børnehus har 2 vuggestuegrupper, 2 flexgrupper og 2 børnehavegrupper. Vi ligger med udsigt til skoven, og kan stå i den på 2 minutter. Vores legeplads har naturen i fokus og har plads til dejligt meget udeliv. Vi har et stort dejligt fællesrum med køkken, hvor der hver dag laves god og alsidig mad til store og små. Dette er husets hjerte, og vi nyder duften af dejlig mad, der breder sig ud i hele huset. Mulighederne er mange i vores hus, og vi arbejder lige nu med komme i mål med implementeringen af de styrkede læreplaner med et øget fokus på læringsmiljøer ude og inde.
Vi har åbent alle dage fra 6.30-17.00. Der er gode tilkørselsmuligheder til Børnehuset fra Ringsted og omegn, og Lejre Station ligger desuden i gåafstand. Herfra er der gode forbindelser både til og fra Holbæk, Roskilde og København.
Har du lyst til at se vores dejlige institution? Så kom gerne forbi og sig hej. Så giver vi gerne en kop kaffe.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963656