BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi bliver større og søger derfor en overlæge med forskningserfaring og interesse for karkirurgisk anæstesi til Anæstesiologisk Afdeling, Roskilde.
Har du glimt i øjet, faglig stolthed, ambitioner og ønsket om at være med helt fremme i et spændende subspeciale på en afdeling med højt til loftet?
Gennem de sidste par år er der sket en opgaveudvidelse med baggrund i hjemtagning på SUH Roskilde i flere specialer, hvorfor behovet for anæstesiologiske speciallæger er øget. Vi søger derfor en engageret overlæge til deltagelse i det brede opgaveområde vi allerede håndterer, men især det karkirurgiske subområde, som varetages her.
Vores operationsgang i Roskilde bliver udbygget med endnu en operationsstue, for at øge aktiviteten på flere områder, herunder også karkirurgi. Derfor søger vi en dedikeret og dygtig kollega, der kan starte 1. september 2023.
Du vil indgå i et team af meget erfarne speciallæger, der dækker en operationsgang med mange komplicerede operationer. Vores fokus er en kontinuerlig optimering af hele patientforløbet, og vi har hvert især et fagligt ansvarsområde. Derudover lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø og et stærkt sammenhold.
Afsnittet har 10 stuer og betjener følgende specialer: Urologi, Gynækologi, Plastikkirurgi, Mamma Kirurgi, Karkirurgi og Øjenkirurgi. Vi arbejder frem mod en stor samlet afdeling i det nye hospital i Køge i 2026-27.
Alle lægerne i afsnittet er vagtbærende, og har derfor et stort samspil med den øvrige del af afdelingen.
Om dig
Du er teamorienteret og du forventes at deltage aktivt i afdelingens forskningsprojekter, ligesom det forventes at du, i samarbejde med afdelingens forskningsenhed, initierer og forestår egne projekter. Brænder du for undervisning og uddannelse, vil du finde dig naturligt til rette her hos os.
Vi har et stort ønske om at finde dig, der:
- Har bred klinisk erfaring inden for anæstesi. Erfaring med Karkirurgi vægtes højt
- Har dokumenteret forskningsinteresse
- Har interesse for blokader, både perifere og trunkale
- Har interesse for og erfaring med undervisning og udvikling
- Ønsker at medvirke til en motiverende arbejdskultur på afdelingen
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Er fagligt inspirerende og initiativrig
Vi sørger for
- Samarbejde med dynamiske kolleger
- Spændende opgaver og stimulerende miljø
- Høj faglighed
- Afdeling med høj og international forskningsaktivitet
- Prioriteret uddannelse
- Spændende vagter på operationsgang
- Spændende hverdag
Anæstesiologisk Afdeling er en afdeling i vækst, både i forhold til den kliniske aktivitet, stigende kompleksitet knyttet til løbende hjemtag af højtspecialiserede funktioner, uddannelse og ikke mindst forskning. Organisatorisk har Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde, og Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge, haft fælles afdelingsledelse siden marts 2019.
Hovedopgaverne er
- Behandling og pleje af høj kvalitet til SUHs patienter inden for anæstesi, perioperativ smertebehandling, operation, intensiv terapi samt komplekse nonmaligne smertetilstande
- Præ- og postgraduat uddannelse af læger og sygeplejersker inden for det anæstesiologiske/intensive speciale
- Forskning inden for specialet
Afdelingen er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde internt og eksternt. Vi arbejder i en foranderlig hverdag, både pga. mange akutte patientforløb og pga. større og mindre forandringer, der er skridt på vejen i hospitalets udvikling til et stort universitetshospital, som vil rumme regionens højt specialiserede behandlinger og samle de knyttede faglige specialer.
Det er en stor afdeling med ca. 550 medarbejdere, heraf ca. 85 læger. De seneste evalueringer fra de uddannelsessøgende læger er i top, og vi blev i både 2021 og 2022 kåret som den bedste uddannelsesafdeling i Danmark, ligesom vi i flere år har været den bedst evaluerede anæstesiafdeling til uddannelse af medicinstuderende. Der er et fremragende samarbejde i lægegruppen, der er fleksibel og ser løsninger og udviklingsmuligheder.
Afdelingen er fordelt på 3 operationsgange, to dagkirurgiske operationsafsnit, to opvågningsafsnit, to intensivafsnit, to sterilcentraler og et Tværfagligt Smertecenter.
Årligt varetages ca. 26000 indgreb med anæstesi, i Køge inden for Ortopædkirurgi, Parenkymkirurgi, Tand-mund-kæbekirurgi og Øre-næse-hals kirurgi og i Roskilde til indgreb foretaget af Urologisk-, Gynækologisk-Obstetrisk-, Karkirurgisk-, Brystkirurgisk- og Plastikkirurgisk Afdeling. Der er 10 pladser på intensivafsnittet i Køge og 6 pladser på intensivafsnittet i Roskilde.
Afdelingen er forskningstung med en klinisk forskningsenhed med cirka 35 medarbejdere, som ledes af vores lærestolsprofessor.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for overlæger.
Speciallægerne indgår i afdelingens bagvagtslag. Vagterne er med tilstedeværelse og bemandes med én forvagt mandag til torsdag og 2 bagvagter alle ugens dage. Der er delt vagt med almindeligt dagarbejde til enten kl. 15.15, eller 18.00. Aften/nattevagter fra kl. 15.00-08.30.
AnsøgningAnsøgningen bør tage udgangspunkt i de syv lægeroller. Ansøgning sendes via linket i annoncen.
Ansøgningsfrist26. juni.
Samtale efter aftale i uge 26.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til cheflæge Billy B. Kristensen (bikri@regionsjaelland.dk), telefon: 47 32 63 01
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35907&linkref=18756&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857106