BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ledende overlæge til lungemedicin på Sjællands Universitetshospital
Vil du bidrage til ledelsen af Lungemedicinen på Danmarks nyeste universitetshospital? Vi skal være et fagligt fyrtårn for hele regionen og skal om få år samle specialet i Køge, når det nye universitetshospital er fuldt udbygget.
Vi tilbyder en stilling, hvor du træder ind i et stærkt ledelsesfællesskab, hvor vi jævnligt mødes for at koordinere, diskutere den overordnede udvikling af lungemedicinen og sparre omkring ledelsesmæssige udfordringer. Vi ønsker at sætte en høj faglig standard for det lungemedicinske område. Vi arbejder tværfagligt og har et godt samarbejde på tværs af det lungemedicinske område, medicinsk afdeling og videre ud til de andre sygehuse i regionen, hvor der er lungemedicinsk behandling.
Vi tilbyder dig ansvar for den daglige drift af sengeafsnittene og ambulatorierne i hhv. Roskilde og Næstved, sparring med lægegruppen om de aktuelle patienter og et ledelsesfællesskab med oversygeplejerskerne på sengeafsnittene. Du får ansvar for ansættelse af nye læger, at sikre at den tilbudte uddannelse er i orden og at nye læger bliver onboardet godt. Du refererer til cheflæge Bue Fogh Juvik og så indgår du også i en duoledelse med ledende overlæge Rafi Nessar, der i dag er ansvarlig for infiltratudredningen. På de lungemedicinske afsnit i Roskilde og Næstved er vi i alt godt 100 medarbejdere, herunder 15 speciallæger og 6-8 hoveduddannelseslæger.
”Jeg har brug for en super fed kollega, der har lyst til et tæt samarbejde med mig om de lægefaglige standarder, udviklingen af teamet, implementeringen af nye tiltag og at bidrage til en medarbejdergruppe, som har følelsen af at være på samme hold”, fortæller ledende overlæge Rafa Nessar.
Afdelingens mål er at skabe en universitetsafdeling med tilbud af behandlinger på et højt fagligt niveau og hvor vi med godt samarbejde med patienterne lykkes med at skabe forløb, hvor forventningerne opfyldes. Du vil derfor få en essentiel rolle i at skabe sammenhængskraft, stærkere tværgående samarbejde og strømlinede processer.
Om dig
Du er optaget af at sikre en god drift af høj kvalitet i et afsnit og har erfaring med at skabe rammerne for det. Ledelse er ikke en sideopgave, men noget du i høj grad interesserer dig for og ønsker at bedrive på en ambitiøs, omsorgsfuld og respektfuld måde og i samarbejde med andre. Du er speciallæge inden for lungemedicin eller andre relevante områder såsom kardiologi, akutmedicin, infektionsmedicin eller lignende.
Vil du vide mere?
Du kan ringe til Jakob Westh fra Mercuri Urval, på telefon 6089 6436 for at høre mere om stillingen.
Du kan også læse et uddybende notat
SSPLedendeoverlgeLungemedicinSUH030723.pdf
Dit arbejdssted bliver delt mellem matriklerne i Roskilde og Næstved.
Dine løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Søg stillingen via linket senest den 13. august
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36274&linkref=19929&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864815