Ledelse af byggeri og udvikling i Lejre Kommune

dato

Afdelingsleder for Byggeri – stå i spidsen for myndighed, udvikling og gode løsninger 

 

I Lejre Kommune er byggeri sjældent bare en byggesag. Det handler om mennesker, lokalsamfund, erhvervsliv og om at skabe plads til udvikling i balance med de 49 landsbyer, store landzoneområder og stærke lokale engagementer. 

Vi søger en afdelingsleder, der kan stå sikkert i spændingsfeltet mellem borgernes og erhvervslivets ønsker, politiske ambitioner, faglige vurderinger og lovgivningens rammer. Du skal sætte retning for en erfaren afdeling, sikre kvalitet og fremdrift i sagsbehandlingen og bidrage til, at borgere og virksomheder møder en kommune, der er tydelig, løsningsorienteret og ordentlig. 

Du bliver leder for 11 fagligt stærke medarbejdere og får en central rolle i udviklingen af kommunens sagsbehandling inden for byggeri, landzone, sommerhusområder, ejendomsskat og beskyttelseslinjer. Samtidig bliver du en vigtig medspiller og drivkraft i det tværgående samarbejde fra den første planlægning, til byggeriet står færdigt. 



Om stillingen, afdelingen og Lejre Kommune 

Lige midt i alting ligger ”vores sted”: Lejre Kommune. Det er der mange – især børnefamilier, der har fundet ud af de senere år. Der er en fantastisk udvikling, og Kommunen har gennem en del år haft en kraftig befolkningstilvækst og deraf følgende pres på den fysiske udvikling.  

 
Med sine 49 små lokalsamfund er Lejre Kommune et sted, hvor man kommer hinanden ved. Det udtrykkes tydeligt i kommunens vision, der kort og godt hedder ”Vores Sted”. At visionen er blevet til i en uhyre omfattende proces, hvor alle har haft mulighed for at komme til orde, er en selvfølge i en kommune, hvor man er optaget af at skabe et attraktivt fællesskab. 
 
Store dele af kommunen er i landzone, hvor der også er mange ønsker om udvikling både hos borgere og politikere. Lejre Kommune har et stærkt fokus på involvering, og det stiller nogle særlige krav til administration af love og regler. Det handler om at se mulighederne og tage hensyn til individuelle ønsker, uden at det bliver på bekostning af fællesskabets interesser. Det kræver faglig indsigt og evne til at lytte og kommunikere både indadtil og udadtil. 
 
Byggesagsbehandling og landzonetilladelser udgør sammen med administration af de mange regler i tilknytning hertil den væsentligste del af opgaveporteføljen. Medarbejderne er vant til at arbejde på egen hånd og har en solid faglig indsigt.  

Du bliver ikke alene om opgaven, for det er man ikke i Lejre Kommune. Du bliver en del af et center, hvor der vil være gode muligheder for at præge både afdelingens og hele centerets fremtidige udvikling. Vi forventer af dig, at du har styr på det faglige og har lyst til at udvikle dine ledelseskompetencer sammen med os. 
 
Som leder hos os får du en fantastisk mulighed for at udvikle dit lederskab eller bruge din store erfaring i en uformel organisation, hvor der arbejdes på at udvikle fremtidens moderne arbejdsplads. Der er frihed under ansvar og gode muligheder for at tilpasse din livssituation til arbejdspladsens forventninger. Både ledere og medarbejdere arbejder inden for rammer med stor fleksibilitet, for det er det, der i sidste ende er med til at skabe de gode resultater. 



Dine vigtigste opgaver  
  • Skabe resultater bl.a. gennem ledelse og faglig sparring af 11 medarbejdere  
  • At sikre retning, sammenhæng og prioritering i afdelingens arbejde  
  • Politisk betjening af høj kvalitet, herunder sagsfremstillinger, mødeforberedelse og beslutningsoplæg  
  • Have fokus på effektivitet og digitalisering af sagsbehandlingen og processerne omkring sagsbehandling 
  • Udvikle stærke tværgående samarbejder på tværs af centre og fagligheder, herunder tage ejerskab for den samlede proces i kommunen fra planlægning til byggeri er opført 
  • Skabe gode rammer for trivsel, engagement og faglig udvikling i teamet  
  • Understøtte både strategiske og driftsnære indsatser med blik for helheder  



Vi leder efter dig, der … 
  • Har relevant faglig viden og erfaring inden for byggeri, byggesagsbehandling, landzoneadministration eller beslægtede myndighedsområder.  
  • Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kan f.eks. være planlægger, jurist, geograf, ingeniør eller bygningskonstruktør. Det vigtigste er, at du har en bredde, som giver dig et godt overblik over området.  
  • Har ledelseserfaring eller et tydeligt ledelsestalent og en stærk motivation for at tage ansvar for både mennesker, faglighed og resultater.  
  • Kan sætte retning, prioritere opgaver og træffe tydelige beslutninger – også når interesser og hensyn peger i forskellige retninger.  
  • Forstår vilkårene i en politisk ledet organisation og kan levere klar og professionel politisk betjening.  
  • Ser muligheder inden for lovgivningens rammer og kan formidle komplekse regler og afgørelser forståeligt og respektfuldt.  
  • Kan udvikle effektive og sammenhængende arbejdsgange med blik for digitalisering, kvalitet og borgernes oplevelse.  
  • Skaber følgeskab gennem tillid, nærvær og tydelighed og bidrager aktivt til samarbejdet på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser. 
  • Udlever kommunens værdier i praksis.  

Vi tilbyder 
  • En meningsfuld og strategisk vigtig stilling centralt i kommunen  
  • En faglig stærk og engageret afdeling  
  • Et lederfællesskab med fokus på medledelse, sparring og videndeling  
  • En arbejdsplads med ambitioner, humor og højt til loftet  
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling  
 Løn og ansættelse  
  • Tiltrædelse: Snarest mulig – formentlig 1. november.    
  • Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere i kommuner (overenskomst 31.01) som chefkonsulent uden øverste arbejdstid. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.  
  • Der er ledelsesansvar i stillingen. 
  • Stillingen forventes aflønnet med et lønniveau i intervallet 680.000 til 725.000 kr. pr. år ekskl. pension i aktuelt niveau. Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser med en grundlønsindplacering som chefkonsulent på 53.545,67 kr. pr. måned (ekskl. pension) og eventuelle tillæg baseret på kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer pension på 21 %.  
  • Arbejdssted: Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre  
 Ansøgning  

Send din ansøgning senest 15.  september 2026  

Vi holder 1. samtale den 18. september 2. samtale den 24. september.  

Indimellem de to samtaler bliver mulighed for en uddybende samtale med Lis. Du kan også forvente en test mellem de to samtaler.  

 

Vil du vide mere?  

Du kan ringe til chef for Center for Klima, Miljø og Teknik, Lis Vedel, tlf. 4025 8225. Send gerne SMS, så ringer Lis tilbage.  

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Lejrevej, 4320 Lejre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/935f917a-b643-4274-96b8-51a53066b130

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler