BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lægesekretær søges til Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Stillingen er på 37 timer til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
Hvem er vi?
Vi er en nytænkende afdeling, der er under konstant udvikling - også indenfor de sundheds administrative funktioner. Vi har i afdelingen et tæt tværfagligt samarbejde, hvor de administrative medarbejdere har en anerkendt vigtig rolle ift. varetagelse af planlægningen, koordinering af patientforløb.
Vi forsøger at skabe og fastholde en robust afdeling, der leverer ydelser af høj faglig kvalitet med patienten i centrum. Med dette som afsæt – kombineret med et sundt arbejdsmiljø, er det afdelingens hensigt at skabe en attraktiv onkologisk afdeling, som skal være både borgernes og den sundhedsprofessionelles foretrukne valg.
Det er vigtigt for os, at have fokus på et godt socialt netværk samt at alle medarbejdere trives. De sundhedsadministrative medarbejdere har derfor en høj grad af medbestemmelse og indflydelse og vi ser gerne at man byder ind med konstruktive løsningsforslag til opgaveløsning og effektivisering af arbejdsgange. Forslag bliver løbende drøftet og evalueret.
Om jobbet
Vi søger en kollega til vores Ambulatorie
- Ambulatoriet håndterer mange forskelligartede funktioner, hvor vi veksler mellem rutineopgaver og egne ansvarsområder i en hverdag, der ofte har høj grad af uforudsigelighed. Opgaverne varetages i tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper.
Vores ønsker en kollega som
- ser muligheder frem for begrænsninger
- er smilende, udadvendt og positiv
- kan arbejde selvstændigt og fokuseret og være god til at prioritere arbejdsopgaver i en omskiftelig arbejdsdag
- kan lide at tage ansvar, er servicemindet og har lyst til at være med til at skabe de bedste forløb for vores patienter
Vi tilbyder
- de sundhedsadministrative personaler uddannelse i egen afdeling. Vi har kontinuerligt undervisning i relevante emner og varetagelse af nye opgaver i afdelingen, således af de sundhedsadministrative personaler i Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH altid er klædt godt på til hvad der forventes af dem
- mulighed for videreuddannelse i form af f.eks. relevante kurser og Sundhedskommunom uddannelsen
- specialopgaver i forhold til kompetencer og ønsker
Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge afdelingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Djoan Hanne Jakobsen, telefon 47324903.
Ansøgningsfrist den 22.05.23
Vi afholder samtaler løbende
Vi forventer ansættelsesstart fra den 01.06.23 eller snarest muligt
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/34419&linkref=12086&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5820295