BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Læge til ph.d-projekt om elektrokemoterapi til behandling af kutane tumorer på Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
Læge søges til ph.d.-projekt på Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital.
Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed i Region Sjælland består af de fusionerede onkologiske afdelinger i Næstved og Roskilde. Ud over medicinsk onkologi har afdelingen integreret stråleterapi, palliative teams og palliativt sengeafsnit. Afdelingen forventes i 2026 at flytte til Sjællands Universitetshospital Køge som højt specialiseret klinisk onkologisk afdeling med fuldt udbygget behandlings-, forsknings- og uddannelseskapacitet. Forskningen på Klinisk Onkologisk Afdeling er i hastig udvikling.
Lige nu søger vi en ph.d.-studerende til et spændende klinisk projekt omhandlende elektrokemoterapi til behandling af kutane tumorer på tværs af kræftdiagnoser. Projektet udgår fra onkologisk afdeling, SUH, og udføres i samarbejde med de plastikkirurgiske afdelinger på Roskilde og Herlev hospitaler, samt Afdelingen for Kræftbehandling, Herlev Hospital. Elektrokemoterapi er en effektiv behandling for kutane tumorer, og projektet omhandler et randomiseret klinisk studie, hvor det undersøges, om dosis kemoterapi kan halveres uden tab af effekt. Biologiske prøver i form af blodprøver og biopsier er en væsentlig del af studiet. Deltagelse i et europæisk forskningsnetværk om elektrokemoterapi vil tillige være en del af opgaven.
Kvalifikationer
Vi søger en læge, som er interesseret i klinisk forskning og som med sine faglige og personlige kvalifikationer kan være med til at koordinere et studie på flere afdelinger og håndtering af biologiske prøver.
Vi søger en person, der ikke er bange for at tage ansvar og arbejde selvstændigt og som samtidig er dygtig til samarbejde og overblik. Erfaring indenfor klinisk onkologi og/eller plastikkirurgi og erfaring med forskning vil være en fordel. Det er vigtigt med gode engelskkundskaber.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse pr. 1. oktober – med mulighed for tidligere opstart, såfremt muligt.
Ansøgning
Ansøgere bedes i ansøgningen gøre rede for baggrunden for at ansøge, samt kliniske og eventuelle forskningsmæssige kvalifikationer.
Ansøgningsfrist 8. september 2023
Samtaler forventes afholdt på SUH Roskilde umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Professor Julie Gehl, kgeh@regionsjaelland.dk, tlf. 93577626
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36620&linkref=21201&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880991