Køkkenmedhjælper til Forsvarets nye kursus- og konferencecenter på Flyvestation Skalstrup, Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forsvarets Kantiner åbner ny kantine til Flyvestation Skalstrup, hvor medarbejdere i Forsvaret kommer for at dygtiggøre og uddanne sig. Vi leder efter dig, som har flair for at arbejde i et køkken på en inspirerende og dynamisk arbejdsplads og som vil være en del af et team, hvor der er fokus på at skabe gode madoplevelser for medarbejdere og gæster.

Om os

I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave lækker, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Dette gælder uanset om det er i vores kantiner, som primært understøtter soldaterne eller som i dette tilfælde, er de mange medarbejdere som besøger Skalstrup for at dygtiggøre sig inden for deres respektive felt.

Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’det økologiske spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.

Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på, at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.


Om stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med arbejdstider mandag til fredag. Weekend- og aftenarbejde vil forekomme.

Du får din daglige gang i vores kantine på Flyvestation Skalstrup der ligger mellem Roskilde og Tune som er et kursus- og konferencecenter med over 100 værelser til overnatning.

Som køkkenmedhjælper er du være medansvarlig for at levere og servere mødeforplejning, opdækning og afrydning ved møder, rengøring, opvask, kassebetjening, opfyldning i kantine området, varebestilling, samt lettere håndtering af fødevarer. Derfor er det vigtigt, at man er omstillingsparat og åben for alle opgaver.

Du kommer til at indgå i et team på 5 kolleger, hvor du bidrager med god energi og entusiasme mod jeres fælles mål. Et team der sammen brænder for at lave mad med gode, friske råvarer, hvor smagen og kvaliteten er i højsædet.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.

Vi kan derfor tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt kollegialt fællesskab.


Om dig

Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med at arbejde i en kantine
- Har en positiv og konstruktiv tilgang til mennesker og opgaver. At du er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og kunder
- Er fleksibel og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer
- Helt naturligt tager ansvar på dig
- Har et udtalt udviklingsgen, som vi løbende vil se udfoldet i takt med at processen skrider frem.

Du skal vælge os, hvis du har lyst til og mod på, at blive en del af Forsvarets Kantiner, hvor du sammen med de øvrige medarbejderne skal lykkes med at gøre kantinen til noget helt særligt.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende om organisationsaftale for
køkkenmedhjælpere i staten mv.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte regionschef Inge Nygaard på telefon 2139 2298.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2023. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Flyvestation Skalstrup, Køgevej 167, 4621 Gadstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=182970&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834025

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet