Klinisk sygeplejespecialist: Unik chance for at være medvirkende til at fremme og udvikle retspsykiatrisk sygepleje til kvinder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afsnit RD1 på psykiatrisk Center Sct. Hans søger en klinisk sygeplejespecialist – Er du vores nye kollega?


Et særligt fokus på traumer og grænser
Kerneopgaven i retspsykiatrien er at forebygge ny kriminalitet. Hvordan denne opgave løses bedst med kvindelige patienter, er der ingen facitliste til. På afsnit RD1 prøver vi at finde løsningerne sammen med patienterne.

Kvindelige retspsykiatriske patienter har ofte omfattende historik med traumer (af både voldelig og seksuel karakter), hvorfor et særligt kendskab til og interesse for dette område vil være fordelagtigt.

Patienterne har derudover ofte udfordringer med grænser– både socialt og fysisk. Dette både som konsekvens af deres traumehistorik, men også i kraft af deres sindssygdom, vi håber, derfor at finde en dygtig sygeplejerske, der synes at denne patientgruppe er særlig spændende.


Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som klinisk sygeplejespecialist får du ansvar for udøvelse og udvikling af klinisk evidensbaseret sygeplejepraksis på avanceret niveau. Din kerneopgave er således at medvirke til udvikling af sygeplejegruppens teoretiske og kliniske kompetencer, samt sikre og udvikle dokumentation og evalueringen af den kliniske sygepleje. Du får dermed et medansvar for at øge fagligheden og kvaliteten i afsnittet og bidrage til udvikling af dine kollegaers kompetencer gennem sidemandsoplæring, vejledning og undervisning.

Du vil fungere som rollemodel og faglig ekspert for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afsnittet. Dette med henblik på at øge den sygeplejefaglige kvalitet i praksis. En af dine opgaver bliver derfor også at arbejde med kvalitetsforbedringer samt indtænke og implementere nye initiativer på baggrund af forskningsbaseret praksis.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med afsnittets ledelse, der består af afdelingssygeplejersken, den assisterende afdelingssygeplejerske og overlægen. En del af arbejdstiden er i plejen, men du vil sideløbende deltage i udviklingsopgaver i afsnittet og på tværs af Sct. Hans.


Faglige muligheder vi kan tilbyde dig

  • Hos os får du mulighed for at fordybe dig i det særlige subspeciale, som kvinder i retspsykiatri er, samt udvikle sygeplejen til denne patientgruppe.
  • Du bliver en del af erfa-gruppen for kliniske sygeplejespecialister, hvor du får sparring og vejledning i rollen og opgaverne.
  • Du har mulighed for at være innovativ ift. at tænke rehabilitering og behandling ind på en bredere måde i vores nye retspsykiatriske bygning - Som har vundet årets sundhedsbyggeri i 2022.
  • Skræddersyet introduktion til retspsykiatrien med 5 faglige introduktionsdage fordelt på et halvt år, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
  • Et arbejdsmiljø hvor vi interesserer os for hinanden og passer på hinanden.
Om dig
Du kender det psykiatriske speciale godt og forstår kompleksiteten i de problemer, patienterne har, og som personalet skal støtte dem i at håndtere. Du brænder for at udvikle den kliniske praksis og interesserer dig for den seneste forskning.

Du har nemt ved at samarbejde med mange forskellige faggrupper, og du har gode formidlingsevner både i tale og skrift. Du er vant til og trives med at undervise, vejlede og støtte kollegaer.

For at blive taget i betragtning skal du være autoriseret sygeplejerske med solid psykiatrisk erfaring. Dertil skal du have en master eller kandidat, eller planer om at tage det indenfor den nærmeste fremtid.


Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Holsdorf på 38642310.

Du kan læse mere om arbejdet i retspsykiatrien på www.psykiatri-regionh.dk/nyt-job-retspsykiatri, eller følge med i hverdagen på vores instagram: psykiatrisk.center.scthans.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.


Vi glæder os til at høre fra dig
Søg via linket her på siden senest den 11. juni 2023. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Vi indkalder løbende til samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej 2, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249581&DepartmentId=21830&MediaId=4954&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834764

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet