IT-underviser til Digitalt Læringscenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du brænder for at undervise, og du kan videreformidle din faglighed. Du har brede pædagogiske kompetencer, hvor du kan rumme både vores unge elever og voksne kursister. 

Du har bred erfaring inden for IT og ønsker at bringe din viden i spil. Du bliver en aktiv del af vores underviserteam.

 

Om jobbet
ZBC søger en IT underviser til vores til Digitalt Læringscenter.

Undervisningen er primært i regi af AMU (arbejdsmarkedsuddannelserne) og EUD (erhvervsuddannelser).

Undervisningen foregår både som værkstedsbaseret-, hold- og fjernundervisning.

En stor del af undervisningen vil foregå i ZBC Digitalt Læringscenter. De digitale læringscentre er placeret i København S, Køge, Næstved, Roskilde, Slagelse og Vordingborg. Du skal forvente at undervise på flere af de nævnte lokationer.

 

Om dig

  • Dine kernekompetencer ligger inden for programmering, web, SoMe
  • Du kan motivere, inspirere og facilitere læreprocesser
  • Du har gerne erfaring med at tilrettelægge og gennemføre undervisning for unge såvel som voksne, både som fremmøde og online undervisning (både synkron og asynkron)
  • Du er god til at formidle emner både teoretisk og praktisk til et bredt udsnit af elever og kursister
  • Du har lyst til at indgå i et dynamisk underviserteam, og medvirke ved udvikling af nye opgaver
  • Du trives med at arbejdsmængden kan variere, og kan arbejde under tidspres
  • Du er mobil – og har bil

Du har gerne gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, men det er ikke et krav. Har du ikke, sørger vi for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en underviser.

 

Vi tilbyder
Vi er et team bestående af dygtige og engagerede undervisere med mange forskellige kompetencer og uddannelsesmæssigebaggrunde.

Vi drives af at udvikle, tilrettelægge og facilitere god læring og undervisning. Vi har fokus på høj faglighed, men tør også at være søgende, udforskende og afprøve nye tiltag.

Vi har en god omgangstone, er rummelige, inspirerer og hjælper gerne hinanden. 

Har du lyst til at være en del af vores team, ser vi gerne en ansøgning fra dig.

 

Ansættelse
Der er tale om en stilling på gennemsnit 37 timer pr. uge og vi ser frem til at byde dig velkommen 1. september 2023, gerne før

Der kan være udsving i arbejdstiden, således at nogle perioder er mere travle end andre.

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit tjenestested vil som udgangspunkt være på Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde. Undervisning på eksterne arbejdspladser eller ZBC’s øvrige adresser vil forekomme.

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt Organisationsaftale for lærere ved Arbejdsmarkedsuddannelserne m.v.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse. 

 

Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser.
Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest den 26. juni 2023. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Vi forventer af afholde ansættelsessamtaler løbende, men beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Sebastian Simonsen, Uddannelseschef, på tlf. 2582 9704 eller sebs@zbc.dk

 

 

Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 9 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

 

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC

 

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ZBC, Selandia Park, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=zbc&JobNoticeId=1002

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850675

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet