BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
HTX Roskilde er et moderne gymnasium med særligt fokus på naturvidenskab, IT, teknologi og design. Vi arbejder projektorienteret og kobler teori og praksis i bestræbelserne på at finde nye løsninger på tidens store udfordringer. I faget teknologi udvikler eleverne mod og vilje til at udforske verden, og du bliver en del af en større teknologifaggruppe med flere forskellige værksteder tilknyttet faget. Kom og bliv en del af holdet. Vi søger en underviser i teknologi med mindst ét andet gymnasierelevant fag.
Hos os bliver du en del af et lokalt forankret gymnasium, som mange elever gerne rejser langt for at komme til. Vi har cirka 450 HTX-elever og 100 EUX-elever. Vores elever er generelt kendetegnet ved deres store engagement og faglige begejstring. Vi er ca. 50 medarbejdere med forskellige baggrunde, men med det tilfælles, at vi hver dag arbejder sammen om at klæde eleverne bedst mulig på til fremtidens uddannelser og udfordringer. Du kan se og høre meget mere om os ved at besøge os virtuelt:
https://bit.ly/HTX3D
Vi forventer, at du:
- har en relevant uddannelse på kandidatniveau.
- ud over interesse og engagement i dine fag og undervisning også har lyst at bidrage til skolens øvrige udvikling.
- er samarbejdsorienteret, og har lyst til at indgå i et udviklingsorienteret fællesskab.
- møder eleverne i øjenhøjde.
- har lyst til at arbejde på en skole, hvor tværfaglighed, projektarbejde og innovation ofte er det motiverende fælles grundlag under mottoet: Vi stiller spørgsmål – Vi skaber løsninger.
- enten har pædagogikum eller har lyst til at tage pædagogikum.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende rektor Thomas Hansen på tlf. 22 68 67 89 eller e-mail thh@rts.dk eller fungerende rektor Christine Lehn-Schiøler på tlf. 24 28 80 36 eller e-mail cls@rts.dk
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Du ansættes efter gældende overenskomst med start den 1. august 2023.
Ansøgning med CV, eksamensbeviser og eventuelle referencer skal være skolen i hænde senest den 22. juni. Stillingen kan kun søges via skolens hjemmeside www.rts.dk/job.
Roskilde Tekniske Skole opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge ledige stillinger.
HTX Roskilde er en del af Roskilde Tekniske Skole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2819 årselever. Vi har 423 medarbejdere og en omsætning på 355 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag og personalepolitik på www.rts.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Tekniske Skole, Pulsen 4, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rts.career.emply.com/ad/htx-roskilde-sogere-underviser-i-teknologi-samt-andet-gymnasierelevant-fag/htspao/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847914