BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at hjælpe funktionsnedsatte børn og unge, og har du blik for hele familien, når de har brug for ydelser og støtte? Er du socialrådgiver eller socialformidler og vil du være med til at gøre en forskel for børnene og deres familier? Så er det måske dig, vi søger på #AlleTidersArbejdsplads.
Vi søger en barselsvikar og en fastansat socialfaglig rådgiver pr. 1.10.23 i Handicap – Børn og Unge. Stillingerne er som udgangspunkt 30-37 timer pr. uge og timeantallet fastsættes i dialog med dig.
I Handicap bevilger vi handicapkompenserende ydelser og iværksætter alle former for støtte til vores funktionsnedsatte børn og deres familier – både på de forebyggende paragraffer og som særlig støtte. I det daglige arbejder vi i DUBU og vi arbejder efter ICS-metoden.
Børn skal trives og blive hele mennesker – det er vores vision på børneområdet i Roskilde Kommune. Hos os bliver du en del af Børn og Unge – Myndighed. Børn og Unge er 3 afdelinger med samlet set 70 rådgivere, der arbejder med at støtte børn og familier. Vi har faste strukturer og gennemarbejdede procedurer.
I Handicap bliver du en del af et team på 16 handicaprådgivere. Vi har et godt arbejdsmiljø, vi prioriterer det sociale fællesskab og vi tager os tid til de faglige drøftelser. Vi har en koordinator og en leder, der begge støtter os i opgaverne og melder hurtigt tilbage, så der er flow i sagsbehandlingen.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på, at der skal være balance i arbejdsliv og privatliv, og at du som medarbejder skal have stor indflydelse på at tilrettelægge din egen arbejdsdag. Vi har høj faglighed, og vi er optaget af at have en god kontakt med borgerne. Gode børnesamtaler og inddragelse af barnets perspektiv i vores indsatser er et særligt fokus hos os. Derudover har vi fokus på kvalitet i sagsbehandlingen og på overholdelse af sagsbehandlingsfrister.
Du kommer til at blive en del af det udviklingsarbejde og de aktiviteter vi er i gang med i forhold til implementeringen af Barnets Lov.
Mere om dig:
- Du er socialrådgiver/socialformidler – eller på vej til meget snart at blive det
- Du er god til at skabe en positiv kontakt til børn og familier
- Du er systematisk og ordentlig
- Du har flair for det skriftlige arbejde
- Du kan koble teori til praksis i arbejdet med børn, unge og deres familier
Vi tilbyder:
- Et fagligt udviklende miljø
- Flextid og hjemmearbejdsdage
- Gode erfarne kolleger
- God oplæring med fastlagt introprogram
- Faglig støtte ved koordinator og jurister
- Ekstern supervision
- God ledelse
Ansøgningsfristen er d. 20. august 2023. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 29. august 2023.
Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du har lyst til at høre mere om os eller stillingen, så kontakt afsnitsleder Dorthe Mackenzie 3084 1352
Roskilde Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. august 2022.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c4a066b2)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børn og Unge, Rådhusbuen, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c4a066b2&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884524