Handelselev med teknisk flair søges til hegnsvirksomhed i vækstbranche

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Handelselev med teknisk flair søges til hegnsvirksomhed.

Er du typen, der både kan tage fat og har lyst til at kombinere teknisk viden med kundeservice og salg? Vil du uddannes i en branche, hvor kvalitet og sikkerhed er nøgleordene? Så er Poda Entreprise klar til at byde dig velkommen som handelselev!

Vi søger en engageret elev, som brænder for at blive en del af vores team og servicere vores kunder inden for hegn og montageløsninger. Du skal have lyst til at sætte dig ind i vores produkter, da vi forhandler en omfattende produktportefølje af løsninger til at hegne inde og ude.

Vi leder efter dig, der:

* Har bestået EUD, EUX, HHX, HTX, HF eller STX med et godt resultat + 5 ugers grundfag.

* Har god talforståelse og kundens behov for øje.

* Har flair for IT og praktisk flair.

* Er udadvendt, positiv, masser af gå-på-mod og naturligt for dig at tage et ansvar.

En person, der trives med mange forskellige opgaver. Vi lægger vægt på, at du arbejder struktureret, er meget serviceminded og er i stand til at arbejde selvstændigt. Du skal være motiveret for udfordringer i hverdagen, være nysgerrig efter at lære nye ting og udvise et stort engagement.

Har du erfaring med heste eller landbrugsmiljøet vil det være en fordel, da en stor del af vores kunder er landmænd og gårdejere.

Rundt om jobbet:   

Som elev hos Poda bliver du en vigtig del af vores salgsteam og du vil blive ansat i vores datterselskab Poda Entreprise ApS som står for montage og salg til kunder på Midt- og Nordsjælland, afdelingen beskæftiger, ud over det faste kontor- og salgspersonale, også 8 hegnsmontører.

Du kommer til at rådgive vores kunder via telefon og online, og du vil blive involveret i alt fra tekniks rådgivning, materialevalg, kundeservice, tilbudsgivning, ordrebehandling mv.  

Det vil være en fordel, hvis du er praktisk, har hænderne skruet rigtigt på og har lidt kendskab til el og husker Ohms lov. Du kan bevare overblikket, selv om det til tider går stærkt.

Vi tilbyder:

En alsidig spændende handelsuddannelse med masser af udfordringer, som kan danne rammerne for en god uddannelse.

Grundig oplæring i vores produkter gennem undervisning og praktiske dage hos vores kunder.

Du bliver en del af et team med engagerede og gode kolleger, på en arbejdsplads hvor der er et uhøjtideligt og afslappet arbejdsmiljø.

En spændende hverdag i en virksomhed i vækst og tæt samarbejde med Poda A/S, og gode muligheder for personlig udvikling.

Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsvilkår. Muligt start 1. jan. 2025 eller måske før eller senere, alt efter din uddannelsesstatus.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helle Due på helle.due@poda.com eller telefon 46340101.

Skriv en ansøgning der fortæller lidt om dig og send den på mail til helle.due@poda.com

 

Ansøgningsfrist 7. nov. 2024 samtaler afholdes løbende.

 

Poda A/S har siden 1975 solgt, monteret og serviceret hegn til landbrug, virksomheder og offentlige forvaltninger samt private haveejere. Poda er i dag Danmarks førende hegnsleverandør og har ca. 40 forhandlere og butikker i Danmark, Norge, Tyskland, Holland og Sverige. Poda beskæftiger mere end 100 personer på landsplan, hvoraf de 20 befinder sig i Osted mellem Roskilde og Ringsted. Stillingen som handelselev er ledig i vores datterselskab Poda Entreprise ApS som står for montage og salg til kunder på Midt- og Nordsjælland. Gode busforbindelser fra Roskilde og Ringsted.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

PODA HEGN DANMARK A/S, Alfarvejen, Osted, 4320 Lejre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6137563

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet