BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du farmakonom og har lyst til at ryste posen? Eller har du allerede erfaring inden for produktion & GMP og ønsker at være en del af vores team?
Vi søger en ny kollega der, sammen med os, brænder for at levere behandling til kræftramte patienter på Roskilde Sygehus.
Hvem er vi og hvad laver vi?
Sygehusapoteket er en virksomhed under Region Sjælland som er fordelt på forskellige lokationer. Her i cytostatikaproduktionen i Roskilde er vi et produktionsteam på 10 farmakonomer og 11 apoteksmedhjælpere.
Hver dag producerer og leverer vi individuel kemoterapi til patienter på afdelingerne på Roskilde Sygehus.
Via Sundhedsplatformen modtager vi dagligt bestillinger, men antal og typen af bestillinger varierer.
Produktionen af den individuelle kemoterapi foregår i renrum, hvor vi arbejder parvis i sikkerhedsbænke under GMP (good manufacturing practice). Vi er iført renrumsdragter, handsker og mundbind, og er trænede i aseptisk adfærd.
I løbet af vores arbejdsdag varetager vi forskellige funktioner både i renrum, på lager og på kontor. Dagene er som regel skemalagte på forhånd, men med et element af uforudsigelighed kræver det, at vi er omstillingsparate og fleksible.
På trods af en travl arbejdsdag styret af deadlines, vægter vi også den gode stemning mellem kolleger højt. For os er det vigtigt at have det rart sammen, når vi er på arbejde.
Hvad tilbyder vi?
Vi kan tilbyde dig en stilling som vil tilfredsstille dig både fagligt og menneskeligt.
Du skal kunne varetage forskellige funktioner bl.a.:
- Blande individuelle kemobehandlinger i sikkerhedsbænke under aseptiske forhold
- Modtage og behandle bestillinger via Sundhedsplatformen
- Have kontakt til afdelingerne på Roskilde Sygehus
- Have rollen som koordinator, så deadlines for blandinger bliver overholdt
- Kontrollere at det færdigblandede produkt overholder specifikke krav
- Deltage i opfyldning af lager og indslusning af varer til klassificerede lokaler
Du vil blive klædt ordentligt på til arbejdsopgaverne samt til aseptisk adfærd gennem grundige oplæringsprogrammer, og derudover står dine kolleger klar til at hjælpe, hvis behovet opstår.
Du vil få mulighed for at have forskellige ansvarsområder alt efter ønske og kvalifikationer.
Hvem søger vi?
Vi søger dig som:
- Er uddannet farmakonom
- Sætter en ære i at overholde deadlines samt at levere god kvalitet
- Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Er omstillingsparat
- Ønsker et arbejde der giver faglig udfordring
- Har erfaring – eller lyst til at arbejde i produktion jævnfør GMP
- Ønsker at gøre en forskel for kræftramte patienter
- Søger en arbejdsplads med godt sammenhold og nogle søde hjælpsomme kolleger
Har du erfaring fra produktionslignende miljøer og GMP er det en fordel men absolut ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du har en positiv indstilling og sætter en ære i at løse opgaver i samarbejde med dine kolleger.
Vi forventer også, at du er stabil, fleksibel og behersker dansk mundtligt og skriftligt.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og tiderne ligger primært i tidsrummet 06:00 – 16:00 på hverdage. Der vil forekomme arbejde i weekender og på helligdage.
Til stillingen er der fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning og betalt frokostpause.
Har du nogen spørgsmål kan du kontakte Tine Louise Würtzner (daglig leder) på 27 12 34 47 i tidsrummet 8.00-15.00.
Indkaldelse til samtale sker løbende. Ansættelse efter aftale.
Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.
”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”
Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35912&linkref=18770&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857281