Erfaren eller nyuddannet Sygeplejerske til Kardiologisk afdeling B71, SUH Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde sammen med engagerede, fagligt dygtige kollegaer der værner om deres fælles arbejdsmiljø? Hvis ja – så søg en stilling her hos os.

Vi har en alsidig og fagligt spændende hverdag, hvor vi sammen med lægerne behandler, passer og plejer patienter med kardiologiske sygdomme. Ingen dage er ens. Vi har en uformel omgangstone og humor har en stor plads i hverdagen. Vi arbejder med faglig udvikling og prioriterer uddannelse af personalet højt.

Vi har regionsfunktion i undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) og ballonudvidelse med stentbehandling (PCI), og modtager patienterne før og efter procedure i Kardiologisk Laboratorium. Samtidig har vi regionsfunktion for patienter med endokardit, hvor vi også varetager den ambulante sygepleje-opfølgning kort efter udskrivelse. Derudover modtager vi også patienter med andre kardiologiske problemstillinger. Indlæggelsesforløbene spænder derfor fra korte indlæggelser på 1 døgn og længere indlæggelser på nogle uger.

Vi lægger vægt på en høj kvalitet i pleje og omsorg til den enkelte patient og dennes pårørende. Vi arbejder på at være fagligt opdaterede i kardiologisk sygepleje, undersøgelses – og behandlingsprincipper.

Sygeplejeopgaverne er vekslende fra akut sygepleje, information og vejledning samt pleje af kronisk syge hjertepatienter og terminale forløb.

Personalegruppen består af 5 social- og sundhedsassistenter og 30 sygeplejersker, hvoraf der er en souschef, en klinisk specialist og en oversygeplejerske. Vi er en velfungerende, dynamisk og engageret gruppe, der brænder for sygeplejen til netop de patienter, der indlægges hos os og vi har et godt samarbejde og socialt sammenhold.

Vi har en bred aldersfordeling fra 25 til 65 år, og er en god blanding af erfarne og mindre erfarne sygeplejersker. Alle hjælper hinanden, så du står aldrig alene i en akut situation og der er altid en sygeplejerske på arbejde med kardiologisk efteruddannelse.

Har du erfaring med kardiologisk sygepleje, er det dejligt, og ellers lærer du det hos os. Vi har gode erfaringer med at ansætte og introducere nyuddannede sygeplejersker, så det skræmmer os ikke hvis du kommer direkte fra skolebænken.

Du får struktureret introduktion når du starter, hvor du som minimum de første 8 uger er udenfor normering og en mentor som følger dig i introduktionsperioden. Vi har et godt læringsmiljø i afsnittet og tilbyder blandt andet:

  • 3 dages Kardiologisk basisuddannelse i løbet af det første år
  • Kardiologisk efteruddannelse efter 2-3 år
  • Årlig deltagelse i Skills-station, som er kompetenceudvikling i udvalgte sygeplejeområder
  • Simulationstræning
  • Daglige 5 faglige minutter, hvor vi deler viden og erfaringer med hinanden

Vi søger sygeplejersker

  • Med interesse i og villighed til at lære nyt og et ønske om at deltage i afsnittets videre udvikling
  • Med gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Som kan lide at agere i en til tider travl hverdag med mange bolde i luften og hvor forandringer og nye tiltag bliver oplevet som noget positivt
  • Med en empatisk og imødekommende fremtoning

Du kan arbejde fuldtid eller deltid og hver 3. weekend. Du har indflydelse på egen vagtplan og der tages hensyn til familie og fritidsinteresser. Du er meget velkommen til at komme forbi og se afsnittet og få en kop kaffe.

Har dette vakt din interesse, så kontakt afdelingssygeplejerske Lene Arnesen eller souschef Mette Busk Hansen på tlf. 47 32 23 28.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 20. juni 2023.

Ansættelse fra 1. august 2023 eller efter aftale

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35025&linkref=12616&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834846

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet