Vil du være med til at understøtte menighedsrådene i at navigere i æstetik, byggeteknik, retningslinjer og cirkulærer i deres arbejde med at bevare og udvikle kirkernes nye og historiske bygninger?
Bliv en del af vores team som bygningskonsulent for menighedsrådene og som byggekyndig tovholder i et nystartet præstegårdsvedligeholdelsessamarbejde, med stor mulighed for at præge stillingens karakter og indhold.
Om arbejdet som bygningskonsulent med øje for kulturarvens håndværk og æstetik
Lejre provsti rummer 17 sogne med tilhørende gamle kirker og øvrig bygningsmasse samt kirkegårde og 8 præsteboliger.
Med en ældre bygningsmasse, skal vores nye bygningskonsulent hjælpe Lejres lokale folkekirkelige beslutningstagere med at føre kirkens kulturarv videre til kommende generationer. Du bliver bindeled mellem provstiets menighedsråd, provstiudvalget, provstikontoret, eksterne rådgivere, håndværkere og myndigheder, og din primære opgave bliver at rådgive menighedsrådene om både vedligeholdelse og større byggeprojekter inden for de gældende rammer og lovgivningen.
Om præsteboligvedligeholdelse i Lejre Provsti
Lejre Provsti er et udviklingsorienteret provsti, hvor man i menighedsrådene har valgt at samle præstegårdsvedligeholdelsen således at der skabes en fælles standard for provstiets 8 præsteboliger.
Præsteboligvedligeholdelse i provstiet håndteres efter afstemte vedligeholdelsesplaner, i tæt samarbejde med provstiets sekretariatet i øvrigt.
Det er et vigtigt element i Lejre provsti, at alle tjenesteboliger håndteres med respekt for både kulturarven og husets beboere gennem en nærværende og bæredygtig tilgang til vedligeholdelsen.
Om stillingen
Vi søger en byggekyndig medarbejder til en stilling på 20-25 timer/uge efter nærmere aftale og mulighed for flextid. Arbejdet foregår primært i dagtimerne tirsdag-fredag. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og projektstyringen af vedligeholdelsesopgaverne særligt for provstiets tjenesteboliger.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Rådgive og støtte til menighedsrådene i bygge og vedligeholdelsessager.
Udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner på baggrund af Provstesynene og udfærdige udbudsmateriale.
Føre tilsyn med og tilse eksterne håndværkeres arbejde
Deltagelse i byggemøder
At sørge for aftalegrundlag og kontrakter med håndværkere
At stå for planlægning og information til alle parter, herunder præster, menighedsråd og håndværkere
Projektstyring af større og mindre projekter.
Vi søger dig, som
Er mødestabil, ansvarsbevidst og trives med selvstændigt arbejde
Har interesse for og erfaring med planlægning af vedligeholdelsesprojekter
Kan betjene beslutningstagere, der ikke selv har byggetekniske forudsætninger – Tydelighed og tålmodighed i kommunikation er højt prioriteret.
Ikke har noget imod fysisk arbejde og at være på farten
Er analytisk, struktureret og kan inddrage økonomiske aspekter i rådgivningen.
Kan lide at arbejde alene, men også samarbejde med andre på tværs af funktioner
Har egen bil og er indstillet på kørsel. Udgifterne godtgøres efter statens takster.
Grundlæggende forståelse for IT og projektstyring er en fordel
Erfaring med kirkebygninger er en fordel men ikke et krav.
Du kan være bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt, håndværksuddannet eller lign.
Vi opfordrer alle med interesse og relevant baggrund til at søge stillingen.
Vi tilbyder
En stilling med både ansvar og mening – du vil mærke at din indsats gør en forskel.
Alsidige opgaver og mulighed for at sætte dit præg på opgaverne og særligt på bevaringen af folkekirkens kulturarv i Lejre Provsti.
Et spændende netværk og kontaktflade rundt i folkekirken og med vores samarbejdspartnere (Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, Lejre Kommune, Roskilde Stift mf.).
Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer, mulighed for mentorordning og grundig introduktion til opgaver og menighedsrådene.
Stillingen er i udgangspunktet en fast deltidsstilling på 20-25 timer/uge tilrettelagt efter aftale, og med mulighed for flex.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på vilkår svarende til AC-overenskomst, alternativt svarende til en anden statslig overenskomst alt afhængigt af din faglige baggrund og uddannelse.
Det skal noteres, at der ikke kan ske ansættelse i henhold til en overenskomst, som ikke finder anvendelse på folkekirkens område, men at der kan ske ansættelse på vilkår svarende til en sådan overenskomst. De gældende overenskomster for folkekirken kan ses her: Gældende overenskomster - Folkekirkens Personale
Bygningskonsulenten ansættes af Lejre Provstiudvalg i samarbejde mellem menighedsrådene i provstiet.
Daglig ledelse varetages af provsten for Lejre Provsti. Provstikontoret er beliggende på Munkedammen 8, ved Allerslev Kirke. Herfra vil være udgående opgaver rundt til provstiets 12 menighedsråd. Der vil være mødeaktivitet om aftenen og undtagelsesvist i weekenden.
Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Ansøgning og kontakt
Ansøgning med cv og relevante bilag skal sendes til lejre.provsti@km.dk. Der vil blive indhentet referencer og straffeattest. Der er tre måneders prøvetid.
Ansøgningsfrist d. 18. januar.
Samtaler forventes afholdt d. 20.-21. januar eventuelt anden samtale d. 27. januar.
Tiltrædelse 1. marts 2026 eventuelt tidligere hvis muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte provst Lars Munch tlf. 2896 4134 eller provstisekretær Kitt Bjørn Rømer, tlf. 4414 6045.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
LEJRE PROSTIUDVALGS PROVSTI- UDVALGSKASSE, Munkedammen, 4320 Lejre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3fd1b9c1-c972-499f-94b2-81a515a66a4d