Børnehaveklasseleder til sygevikariat søges til Lynghøjskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en børnehaveklasseleder til et sygevikariat, der sammen med den faste børnehaveklasseassistent og SFO - kontaktpædagogen, kan føre vores små elever trygt og godt igennem deres skolestart.

Vi ønsker en kollega, der forstår at møde eleverne der hvor de er. Du skal være tydelig i klasserummet, rummelig og udstyret med en masse humor og varme. Centralt i arbejdet står det tværfaglige samarbejde omkring eleverne. Du skal være klar til et tæt samarbejde med forældrene, det øvrige 0. klasse team samt øvrige kollegaer på skolen.

Vi forventer, at du er faglig ambitiøs, at du kan arbejde aktivt med læringsledelse, er teamspiller, at du er tydelig og kompetent inden for dine fagområder og at du kan arbejde relationelt og anerkendende i forbindelse med undervisning, forældresamarbejde og i det kollegiale samarbejde.

Du vil blive en del af en skole, der er kendetegnet af et godt arbejdsmiljø, engagerede og fagligt kompetente kollegaer, højt fagligt fokus samt en begejstret, hjælpsom og humoristisk omgangstone.

Hver medarbejder har egen arbejdsplads i kontorfællesskab med nærmeste kollegaer.

Lynghøjskolen ligger i Svogerslev ca. 5 km. vest for Roskilde centrum. Skolen har ca. 530 elever fordelt på 2/3 spor og 70 ansatte lærere og pædagoger. Lynghøjskolen er en aktiv skole. Skole-hjem samarbejdet er højt prioriteret, og bakkes op af en ressourcestærk forældrekreds samt en meget engageret skolebestyrelse. Lynghøjskolen lægger vægt på at arbejde inkluderende, på høj faglighed, og ikke mindst på god trivsel.

Du er velkommen til at kontakte indskolingsleder Bodil Kjærum på telefon 4631 4323 eller 2728 5654 for at høre nærmere om stillingen.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende regler. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Tiltrædelse 1. august 2023.

Ansøgningsfrist: 22. juni 2023
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 26


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=103ad384)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Lynghøjskolen, Lynghøjen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=103ad384&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846659

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet