Bliv regnskabskonsulent i Lejre Kommunes økonomiafdeling - bidrag til drift og udvikling

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lejre Kommune søger en dygtig og engageret regnskabskonsulent til vores centrale økonomiafdeling. Kan du bidrage til både sikker drift og udvikling af samarbejdet og forretningsgangene? Så er du måske vores nye kollega i Afdeling for Økonomi.

Om opgaverne

Dine hovedopgaver vil være en god blanding af forskellige daglige driftsopgaver.
Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Betaling af regninger i KMD OPUS Økonomi for centrene i kommunen
  • Støtte og support af centre
  • Vedligehold af den autoriserede kontoplan i OPUS, herunder oprettelser og ændringer
  • Vedligehold af sikkerhedsstillelser
  • Undervisning i OPUS i bilagsbehandling og fakturaadministration
  • Administration af faktura i SAP
  • Opsætning af udgiftsplaner
  • Afstemninger
  • Varetagelse af forskellige ad hoc-opgaver
Om dig

Vi ønsker os en kollega, som har erfaring fra en kommunal regnskabsfunktion, indgående kendskab og erfaring med at arbejde i KMD OPUS Økonomi.

Derudover har du:

  • god regnskabsforståelse og du er med din faglighed med til at sikre høj kvalitet i den daglige drift
  • systemflair, struktureret og ansvarsbevidst
  • evnen til at arbejde selvstændigt og samarbejde med forskellige faggrupper
  • en imødekommende og nysgerrig tilgang til mennesker og til dit arbejde og ønsker at bidrage til både det faglige og sociale fællesskab i afdelingen og i organisationen
  • gode evner til at kommunikere med ”kunderne” i kommunen, både i skrift og tale og har erfaring eller interesse i at undervise i KMD OPUS Økonomi
  • et højt engagement, tager initiativ og er opsøgende samtidig med blik for at optimere og effektivisere processer
  • holdånd og hjælper gerne dine kollegaer

Du har formentlig en uddannelse med vægt på økonomi, fx kommunom, finansøkonom, administrationsøkonom eller lignende. Uanset din uddannelsesmæssige baggrund skal du have god regnskabsforståelse og erfaring med kommunal økonomi.

Om os

Du bliver en del af Afdeling for Økonomi i Lejre Kommune. Afdeling for Økonomi er en del af Center for Økonomi, som desuden dækker over Indkøb og Løn. Afdelingen består af syv regnskabskonsulenter, ti økonomikonsulenter, en elev og en leder.

Vi er en afdeling med høj faglighed, hvor samarbejde og fællesskab betyder meget. Vi hjælper hinanden, hvor der er brug for det og vi ønsker at være en afdeling hvor omgangstonen er humoristisk og uhøjtidelig. I Afdeling for Økonomi får du et alsidigt job med indflydelse på egne opgaver og udformning af disse. Der vil være et tæt samarbejde på tværs i Afdeling for Økonomi og med de øvrige centre i Lejre Kommune.

Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og ser fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse som et led i dette. Det er muligt at arbejde hjemmefra 2 dage om ugen og generelt kan din arbejdstid planlægges efter behov, så længe opgaverne løses og du indgår i kollegaskabet i afdelingen.

Løn og ansættelse

Stillingen er på fuld tid og til besættelse snarest muligt eller senest den 1. januar 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale med relevant forhandlingsberettiget organisation.

Arbejdssted vil være rådhuset i Allerslev, Lejrevej 15, 4320 Lejre. Rådhuset i Allerslev ligger 5 minutters gang fra Lejre Station med direkte tog til og fra København H hver halve time.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145634

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet