BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som Danmarks største lokale forsyner har HOFOR en mission om at producere den højeste kvalitet af drikkevand til vores kunder hver dag. Drikkevandet produceres på vores syv regionale og ti lokale vandværker og hentes fra en af vores 49 kildepladser, hvor grundvandet pumpes op. For at sikre den daglige produktion, står team Grøn Drift for plejen af de grønne områder på HOFORs kildepladser og værksarealer. I den forbindelse søger vi lige nu en ny kollga, som kan hjælpe os med de mange spændende opgaver.
Sikre bæredygtig drift og forbedring af naturkvaliteten
Som vores nye kollega vil du få ansvaret for vores regionale vandværker samt bynære kildepladser og værksarealer. Derudover vil du bidrage til at sikre den bæredygtige drift og forbedring af naturkvaliteten på vores parkarealer.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Græsklipning
- Naturplejeopgaver
- Fældninger og beskæringer
- Hækklipning
- Bekæmpelse af invasive arter
- Hegnsvedligehold
- Vejvedligehold
- Planlægning og prioritering af opgaver i samarbejde med resten af teamet
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse som gartner eller skov- og naturtekniker. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring fra lignende stilling. Du har desuden interesse for natur og bæredygtighed i driften.
Derudover forventer vi, at du
- Har gyldigt kørekort til personbil og trailer (kategori BE)
- Erfaring med maskinkørsel herunder traktor, minigraver mv.
- Er god til at skabe overblik og strukturere dine opgaver, da en stor del af arbejdet vil foregå på egen hånd
- Har fokus på godt samarbejde, så du kan kan bidrage til arbejdsglæde og gode resultater for både dig selv og teamet
- Har grundlæggende IT forståelse, da vi bruger IT i den daglige drift
Dine 7 nye kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Du bliver en del af Team Grøn Drift, der består af syv engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde. Vi går meget op i at passe på os selv og hinanden i det daglige arbejde, og lægger vægt på en respektfuld og god omgangstone. Opgaverne ligger hovedsaligt i nord- og østsjælland samt i hovedstadsområdet med udgangspunkt fra vores værk ved Lejre. Du skal dog regne med skiftende arbejdssteder, da vi har opgaver på alle HOFORs lokationer, der strækker sig fra nord for Hillerød til Ringsted.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 10. november 2024.
Bemærk, at din ansøgning blot skal være et cv på 1-2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Lise Helen Thorbal på 27953291 eller lhth@hofor.dk.
Vi holder løbende samtaler fra uge 43.
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
c/o Ledreborg Allé 1F, 4320 Lejre, Ledreborg Alle, 4320 Lejre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130646