BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi vil gerne styrke fagligheden og udvikle bioanalytikerfaget. Derfor ønsker vi at sikre målrettet og strategisk udvikling af det bioanalytikerfaglige videns grundlag og kvaliteten af det biokemiske laboratoriespeciale, så vi får de bedste sundhedsfaglige ydelser og resultater, gennem styrkelse af kompetencer, ledelse, uddannelse og forskning indenfor bioanalytikerfaget.
Ovenstående mål ser vi muligt ved ansættelse af en akademisk bioanalytiker, som har til opgave at binde bioanalytikerfaget i det biokemiske laboratoriespeciale sammen fagligt og udviklingsmæssigt. Dvs. Du skal forske, udvikle og styrke den bioanalytikerfaglige kultur og profil i afdelingen. Til dagligt vil du være en del af afdelingens forskningsenhed og afdelingens kliniske akademikere på tværs af afdelingens matrikler.
Overordnet er Klinisk Biokemisk Afdeling i rivende udvikling på alle niveauer i organisationen. Vi har en forventning om, at du vil være en aktiv del af udviklingen i vores afdeling. Du vil få en afgørende rolle i denne proces, som allerede er påbegyndt. Du vil ligeledes være medvirkende til, at afdelingens medarbejdere og laboratoriespecialet når et nyt niveau. Hos os vil du opleve at der ikke er langt fra tanke til handling og vi hylder de gode initiativer.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed fordelt på flere matrikler. Klinisk biokemisk afdeling er samlet under en ledelse, men fordelt med et afsnit i Roskilde og et i Køge, med ca. 100 ansatte på hver matrikel. Laboratorierne servicerer hospitalet og praksissektoren og afdelingen varetager med sine engagerede medarbejdere blodprøvetagning på hospitalet, i ambulatoriet, på psykiatrisk hospital, samt tager ud til patienter i eget hjem. Desuden udføres rutine og special analysearbejde i laboratoriet og konsulentbistand udenfor hospitalet. Af rutineanalyser kan fremhæves: Hæmatologi, Biokemi, Koagulation og POCT. Af specialanalyser er der bl.a. Flowcytometri, Allergianalyser, Molekylærbiologi, M-komponent-analyser og Calprotectin og der foregår stor aktivitet inden for uddannelse, forskning og udvikling på afdelingen. Begge laboratorier leverer hver årligt ca. 5 millioner analysesvar til borgerne i Region Sjælland.
Vi forventer at du
- Er uddannet bioanalytiker og gerne med biokemisk erfaring.
- Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidat niveau.
- Har erfaring i laboratoriespecialet Klinisk Biokemi.
- Du har gode relationelle, kommunikative, og pædagogiske egenskaber og er i stand til at arbejde målrettet og brænder for forandrings-, vejlednings- og udviklingsprocesser.
- Du går til udfordringer med en positiv indstilling, er problemløsende og reflekterende og bidrager godt til arbejdsmiljøet.
- Du har mod på at tænke og skabe nyt mens du går.
- Du har evnen til at motivere og opnår følgeskab.
- Du er igangsætter, der selvstændigt initierer, koordinerer og understøtter udviklingstiltag og forandringsprocesser.
- Du er fagligt opdateret og holder dig ajour med ny viden og forskning inden for det bioanalytikerfaglige laboratoriespeciale.
Et nyt supersygehus er under opbygning i Køge, og her vil alle sengeafdelinger være placeret fra 2027, og allerede i 2024 forventes den nye laboratoriebygning at stå klar til indflytning af Klinisk Biokemi sammen med 3 andre laboratoriespecialer i en ny type samarbejde. Roskilde laboratoriet vil efter 2027 understøtte den dagsaktivitet specialhospitalet i Roskilde vil have samt understøtte det store samarbejde med det nære sundhedsvæsen, praksis og det tværsektorielle samarbejde. Der vil således være spændende opgaver og forandringsprocesser løbende på begge matrikler og når Sjællands Universitetshospital Køge står færdig, vil der kunne være en anden geografisk og opgavemæssig fordeling, og derfor kan det forventes at man flyttes til Køge.
Vi glæder os til at læse din ansøgning med beskrivelse af din motivation for at blive en del af vores hold.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og primært i dagstid, fordelt 80/20 mellem drift, indenfor stillingindehavers kompetencer, og udvikling samt forskning.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte Chefbioanalytiker Helle Kune Frederikson på tlf.: 47 32 56 44 eller hellf@regionsjaelland.dk
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35818&linkref=18493&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855338