Afløser til Gensalg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for genbrugstanken? Kan du spotte guldet i mængderne, og er du klar til at tage arbejdshandskerne på i et helt særligt arbejdsmiljø, hvor rummelighed og humor er helt central? - Hvis ja, så er du måske vores nye kollega?

Vores mål er at have verdens fedeste genbrugsbutikker både for ansatte og kunder. Det mål kan du være med til at bidrage til som medarbejder i Gensalg.

Det laver vi i verdens fedeste genbrugsbutik? Kerneopgaven hos ARGO består i at omdanne affald til ressourcer. Vi arbejder benhårdt på, at mere af de mange tons affald, der bliver afleveret på vores genbrugsstationer, bliver genbrugt. I den sammenhæng spiller ARGOs tre gensalgsbutikker en vigtig rolle. Her sørger vi for, at det bedste kommer på hylderne så det kan blive genbrugt. Vi samarbejder også med jobcentre og virksomheder om reparation og klargøring - alt sammen for at fremme direkte genbrug. Samtidig har vi stort fokus på at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor vi blandt andet hjælper mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, tættere på et arbejde udenfor Gensalg.

Du skal være med til at løfte en række opgaver i forhold til at få mere direkte genbrug over disken. I dagligdagen vil dine opgaver bestå af:

  • At sortere, vurdere, prissætte og klargøre store mængder varer til salg i butikken, samt spotte genbrugsguldet
  • At gøre butikken præsentabel for kunder, dvs. flytte rundt på møbler og varer oprydningsopgaver, lettere rengøring og holde orden i butikken.
  • At hjælpe kunderne med sortering, så mest muligt kan genbruges
  • At udføre verdensklasse betjening og vejledning af vores mange kunder i butikken
  • At give indspark til løbende udvikling og optimering af butikken
  • at medvirke til vores højt prioriterede, positive og rummelige arbejdsmiljø
  • At understøtte vores virksomhedspraktikanter i at lykkedes, hvor fokus på den enkeltes behov og ressourcer er det centrale
  • At danne dig overblik og planlægge, så butikken er klar til åbning torsdag til søndag
  • At prioritere opgaver og holde fokus på bolden i et organiseret kaos, fx i dagligdagen at hjælpe med opgaveprioritering og fordeling.

Din profil:

  • Du synes, at genbrug er noget af det fedeste og ser potentialet i at lange flere genbrugsvarer over disken 
  • Du kan arbejde praktisk, fysisk, effektivt og selvstændigt
  • Du forstår vigtigheden af, at Gensalg altid er spændende at besøge for vores kunder, og du kommer gerne med ideer og initiativ til, hvordan vi sammen kan udvikle os
  • Du har helt fat i, hvad der gør Gensalg til noget særligt - både via de helt rigtige varer og stemningen blandt kollegaer og kunder
  • Det er afgørende, at du kan lide at integrere med mennesker
  • Du har kørekort Kat. B - har du truckcertifikat vil det være en fordel

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Alsidige opgaver, med plads til initiativ og indflydelse på din egen arbejdsdag
  • Et godt arbejdsmiljø, beriget af både faste kolleger ­og praktikanter i kortere og længere forløb
  • God energi og motivation til at arbejde for at øge mængden af genbrug ved at fjerne mest muligt fra affaldsstrømmen
  • Kollegaer, der ligesom dig, brænder for genbrugstanken, det gode kollegaskab og Gensalg som arbejdsplads.
  • Kontakt med vores kunder, der ligesom os er genbrugsentusiaster til fingerspidserne.

Arbejdstider er i 8-16 i hverdagene og i butikkens åbningstid 8:45-17:15, der er weekendvagter hver anden weekend.

Som afløser er du garanteret 8 timer ugentligt men der er ofte langt flere timer da der er masser af arbejdsopgaver der skal løses.

Du vil referere til lederen af Gensalg Ditte Titskov.

Arbejdsstedet vil være i en af tre butikker beliggende henholdsvis i Torkilstrup, Roskilde og Køge.

Tiltrædelse hurtigst muligt og gerne med det samme.

Løn efter gældende overenskomst med 3F.

Er du interesseret i at være en del af vores Team Gensalg, så trykker du på søg stillingen her: https://app.jobmatchprofile.com/7ptegt

Ansøgningsfristen er senest d. 30/5-2023 og samtaler vil blive afholdt løbende.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ditte Titskov på dtv@argo.dk

Om Gensalg

  • Gensalg er en del af team Genbrug i ARGO
  • Gensalg arbejder med en tredobbelt bundlinje; miljø - økonomi - social
  • Gensalg har eksisteret i 5 år
  • Vi er 4 fuldtidsansatte, 10 afløsere samt 11 ansatte i fleksjob
  • Find os på Facebook, hvor du kan få indblik i, hvordan hverdagen og tonen er hos os

Gensalg er et fælles initiativ mellem ARGO og Kommunerne. Formålet er at øge det direkte genbrug - det vil sige at give de effekter, som borgerne ellers ville smide ud som affald på genbrugspladsen, nyt liv. Borgerne har mulighed for at aflevere effekterne i en "direkte genbrugscontainer" på pladsen. Mange af effekterne kan sælges direkte i butikken, andre vil blive sat i stand i samarbejde med forskellige projekter i Kommunen, hvorefter de sælges fra butikken, eller gives til humanitære organisationer. 

Fakta om ARGO ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Der arbejdes efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. ARGO har 180 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, deponi og administration. ARGO er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne ISO 14.001 og ISO 45.001. ARGO prioriterer arbejdsmiljøet højt og ønsker et trygt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne. ARGO ønsker, at fremme diversitet i medarbejdersammensætningen på alle niveauer og opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge ARGOs ledige stillinger.   

Læs mere på www.argo.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ARGO I/S, Håndværkervej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/xue3d4/argo/7ptegt/afloser-til-gensalg

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833359

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet