BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at forme fremtidens digitalisering i Lejre Kommune? Vi søger en passioneret afdelingsleder til vores dynamiske IT- og Digitaliseringsafdeling. Som afdelingsleder får du en central rolle med ansvar for at drive, supportere og udvikle vores digitale landskab.
Vi tilbyder en spændende stilling med masser af udviklingsmuligheder for den rette kandidat. Her vil du blive udfordret både fagligt og personligt i et miljø, der vægter robust drift, god service, innovation og samarbejde højt. Vores It- og Digitaliseringsafdeling er kendetegnet ved et positivt arbejdsmiljø, hvor der er rig mulighed for at udfolde sit potentiale.
Om jobbetAfdelingen skal levere værdi for forretningen og have fingeren på pulsen i forhold til nye digitale tiltag, der kan gøre hverdagen nemmere/mere effektiv. Lejre Kommunes IT- og Digitaliseringsafdeling har flyttet sig fra at være en egentlig driftsenhed til, at være en afdeling med langt større fokus på udvikling og forretningsunderstøttelse. Det er en forventning at IT og Digitaliseringsafdelingen bliver endnu bedre til at understøtte og drive dele af den digitale forandring i forretningen.
Du skal være med til at sikre fortsat stabil drift og udvikle på driften såvel som supportfunktionerne. Du skal sikre en god kobling til forretningen og understøtte de behov der er og kommer fra forretningen. Dine evner til at lede, samarbejde, kommunikere og implementere er essentielle - både internt og eksternt.
Lidt mere om din afdeling
Konkret vil du blive leder for en afdeling der består af Servicedesk og en Driftsenhed. Servicedesk består af 4 supportmedarbejdere og Driftsteamet består af 1 netværksmand, 4 server- og sikkerhedsfolk, 1 informationssikkerhedskoordinator. Der er flydende opgaver mellem Servicedesk og Driftsenheden på flere dele herunder netværksopgaver og løsning af supportopgaver alt efter kompleksitet.
Til Center for Borgerservice & Digitalisering hører også et udviklingsteam bestående af 1 RPA medarbejder, 2 programledere og 1 projektleder. Ledelsen af teamet foregår i fællesskab med Centerchef Jessie Lynggaard, da der både er mere målrettede IT-projekter men også andre projekter, der spænder bredere end IT-området. Alle projekter styres via Planner og det sikrer, der ikke er tvivl om ejerskab og ledelsesroller mellem afdelingsleder og centerchef og andre aktører.
Lejre Kommune er en del af Digitaliseringsforeningen Sjælland (DIGIT) og du vil her få en markant rolle i diverse styre- og arbejdsgrupper. Digitaliseringsforeningen er ikke et indkøbsfællesskab, men et udviklingsfælleskab, hvor vi også implementerer i fællesskabet.
Forventninger til dig
Du har faglig ballast og har arbejdet med ledelse og IT, gerne i en lignende organisation. Du motiveres af at skabe forandring og succes til gavn for forretningen.
Din centrale opgave vil være at sætte retning for afdelingens videre udvikling samt sikre fortsat høj kvalitet i opgaveløsningen. Du skal kunne oversætte og omsætte mål til konkrete beslutninger og handlinger i afdelingens hverdag. Du har gerne selv en uddannelsesmæssig baggrund indenfor IT og er i stand til at vejlede, udfordre og sparre omkring de tekniske udfordringer i hverdagen.
Du skal sammen med afdelingen sætte en høj standard for vores digitale løsninger, til gavn for kommunens brugere - politikere, ledelse, medarbejdere – således, at vi kan levere en effektiv service til gavn for vores borgere. Du skal bidrage til at afdelingen er synlig og tilgængelig i forretningen. Det er vigtigt, at der er god dialog med vores brugere. Du er en nærværende, udviklende og dygtig personaleleder.
Dine primære ledelsesopgaver:
- Ledelse af IT og Digitaliseringsafdelingens daglige drift og personale, herunder have fokus på personaleudvikling, så kompetencerne i afdelingen står mål med forretningens behov
- Udvikling og implementering af Servicedesk 2.0 for at forbedre kundesupportoplevelsen og bidrage til implementering af mere digital selvhjælp
- Planlægning og gennemførelse af et omfattende sikkerhedsprogram for at beskytte kommunens IT-miljø mod eksterne trusler
- Budgetstyring og ressourceallokering inden for IT-afdelingen
- Samarbejde med andre afdelinger og eksterne partnere for at sikre integrerede løsninger og opnå organisatoriske mål
- Opfølgning på projekter og sparring med medarbejdere og kontaktpersoner
- Kontrakt- og licensstyring og opfølgning på samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
- Indgå i tværfagligt samarbejde med de øvrige DIGIT Kommuner
Lejre Kommune er et sted med plads til gode ideer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen. Et sted med fællesskaber. Både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Vi bygger den moderne landsby med kvalitet i centrum.
Stillingen hører under Center for Borgerservice & Digitalisering og du vil have reference til Centerchef Jessie Lynggaard.
Løn og ansættelseVi lægger op til en 37 timers arbejdsuge med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse 01.07.2024, eller snarest muligt. Vi forventer at holde samtaler i uge 21.
Du kommer til at arbejde på rådhuset i Allerslev, der ligger 5 minutter fra Lejre Station med direkte tog til og fra København H hver halve time.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036716