BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger dig, der har en stærk pædagogisk forskningsprofil, og som både kan forske og undervise inden for dagtilbudsområdet (0-6 år). Du skal undervise pædagogstuderende og varetage forsknings- og udviklingsopgaver i forskningsmiljøet “Pædagogisk arbejde med familier, børn og udsathed”.
På Professionshøjskolen Absalon er vi optagede af at bidrage til udvikling af pædagogprofessionen gennem forskning og udvikling i regionen. I forskningsmiljøet “Pædagogisk arbejde med familier, børn og udsathed” arbejder vi praksisnært og i samarbejde med pædagoger, børn og familier. Her arbejder vi målrettet for, at vores forskning bidrager til pædagogers arbejde med familier og børns trivsel i de tidlige år. Du kan læse mere her: Pædagogisk arbejde med familier, børn og udsathed (https://phabsalon.dk/forskning/forskningsmiljoeer/paedagogisk-arbejde-med-familier-boern-og-udsathed).
I Center for Pædagogik er der et tæt samspil mellem pædagoguddannelse, efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling samt omverdenen. Vi lægger vægt på, at de pædagogstuderende allerede i deres uddannelse, er en del af forskning og udvikling i fx undervisning, workshops, projekter og deres egen opgaveskrivning. Vi har tradition for at inddrage professionelle, familier og/ eller børn som deltagere i forskningen, og at udvikle praksis sammen med aktører, der har indsigt i børneliv og dagtilbud.
Din profil
Du har en ph.d. inden for dagtilbud og en stærk pædagogisk forskerprofil inden for dagtilbudsområdet. Du har qua din forskning indsigt i familie- og børnelivets forskellige former, og hvilke mulighedsrum og dilemmaer, der er i det pædagogiske praksisfelt. Du har øje for fællesskabers betydning for børns udviklingsmuligheder. Herudover er det vigtigt, at du kan se dig selv i følgende:
Har blik for at se børns tidlige år i en helhed
, da dagtilbud (0-6 år) er et helt centralt sted for børns trivsel og oplevelse af udviklende fællesskaber, der er forbundet til samfunds- og kulturliv, skole-fritid og det specialpædagogiske område. Du kan i både forskning og undervisning arbejde tværdisciplinært med kolleger, med forskellige fagligheder, og du er optaget af, at din forskning gør en forskel for pædagoger og børn i dagtilbud.
Underviser med engagement og imødekommenhed.
Når du står i din rolle som underviser og formidler, ved du, hvor vigtigt det er at formidle dine budskaber, så du fanger alle studerende. Du ønsker, at de studerende får det bedste med sig i deres studietid, så de er klar til at møde professionen efter endt uddannelse.
Erfaring med at lede forsknings- og udviklingsprojekter.
Du kan bedrive praksisnær forskning, der involverer mange aktører på én gang. Samtidig er du opmærksom på at arbejde teoretisk, metodisk alsidigt og deltagerinvolverende. Din viden om fondsansøgninger får du brug for, når du skal søge og hjemhente eksterne forsknings- og udviklingsmidler, gerne sammen med flere partnere. Det er vigtigt, at du har blik for etik og redelighed.
Derudover forventer vi os, at du:
- har en kandidatuddannelse relateret til det pædagogiske fagområde
- tidligere har publiceret i videnskabelige tidsskrifter, hvor du har formidlet fagligt stof til omverdenen og engageret professionelle og studerende.
Dine arbejdsopgaver
I hovedtræk kan du forvente en ligelig fordeling mellem forsknings- og undervisningsopgaver. Dine arbejdsopgaver vil være inden for følgende områder:
Forskning og udvikling: Du skal være projektleder og -deltager i forskellige forsknings- og udviklingsopgaver, inkl. forskningsdesigns og udførsel, videnskabelig publicering, afrapportering, kontakt med aktører og praksis. Dertil er der opgaver, relateret til at ansøge relevante fonde og puljer, for at hjemtage midler til projekter med relevans for forskningsmiljøet, samt for det pædagogiske område i almindelighed og for regional udvikling. Du skal samarbejde på tværs af de to forskningsmiljøer i Center for Pædagogik, herunder med andre centre på Absalon, universiteter og professionshøjskoler.
Undervisning på pædagoguddannelsen: Du skal undervise på pædagoguddannelsen inden for specialiseringen ”Dagtilbud” eller ”Grundfagligheden”. I den sammenhæng indgår du i et team af undervisere, der løbende samarbejder om at udvikle kvalitet og videngrundlag på pædagoguddannelsen, herunder tilrettelægge og evaluere undervisning. Med dit ben i forskningsmiljøerne skal du også bidrage til, at viden fra praksisnær forskning indgår i undervisningen af pædagogstuderende.
Der kan også være undervisningsopgaver i efter- og videreuddannelse regi.
Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Pædagogik med én centerchef, fem uddannelsesledere og over 110 dedikerede og fagligt stærke undervisere. Heraf har tre docenter fagligt ansvar for to forskellige forskningsmiljøer og tre konsulenter har ansvar for efter- og videreuddannelsesområdet.
Center for Pædagogik er fordelt på fem campusser, som er Roskilde, Slagelse, Vordingborg, Nykøbing Falster og Holbæk. Du må forvente, at skulle deltage i aktiviteter på alle fem campusser. Dit faste tilhørsforhold i forhold til undervisning på pædagoguddannelsen vil være Roskilde. Hjemmearbejde er en mulighed i det omfang, hvor det er muligt i forhold til arbejdsopgaverne.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest d. 1. november 2023.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte: Uddannelses- og Forskningsleder Martin Hoffmann på tlf. 7248 2063, mail maho@pha.dk eller Docent Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt tlf. 72481259, mail lesc@pha.dk
- Som bilag til ansøgningen vil vi bede dig om at indsende CV, publikationsliste samt to udvalgte videnskabelige publiceringer af nyere dato.
- Ansøgning og bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger)eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest d. 3. september 2023.
- Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale 8. september 2023 og anden ansættelsessamtale d. 12 september 2023.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.
Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673).
Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458).
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=5001&departmentId=9363&ProjectId=170538&MediaId=5
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872811